Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Økonomien omkring Erhvervskortet


Hvad skal virksomheden indberette til SKAT?

Arbejdsgiver har ikke pligt til at indeholde A-skat mv. vedrørende medarbejdergodet. Arbejdsgiver har alene pligt til at sætte kryds i rubrik 63 på den månedlige indberetning til eIndkomst registeret. Dette kryds sikrer, at den ansatte ikke samtidig opnår befordringsfradrag for den strækning, hvor han har Erhvervskort. Teksten til rubrik 63 er "Frikort offentlig befordring".
Arbejdsgiveren har hverken oplysnings- eller kontrolpligt i forhold til medarbejderens private brug af kortet.

[Tilbage til toppen]

Er der en bindingsperiode?

Et Erhvervskort købes for 12 måneder ad gangen. Bindingsperioden er de tre første måneder. Til gengæld får virksomheden en rabat på 11,3 procent, som skal videreføres til medarbejderen i forbindelse med et træk i bruttolønnen.
Erhvervskortet kan opsiges med en måneds varsel ved at kontakte Erhvervskortets administration via erhvervskort@dsb.dk. Et Erhvervskort bliver automatisk fornyet, indtil det opsiges.

[Tilbage til toppen]

Hvor meget koster det virksomheden?

Et Erhvervskort koster reelt ikke virksomheden noget, når indkøb af kortet finansieres gennem en nedgang i medarbejdernes bruttoløn. Virksomheden lægger som udgangspunkt penge ud for medarbejderne for 12 måneder ad gangen, men det er også muligt at betale månedligt.

Virksomheden har en smule administration i forbindelse med opstart af ordningen og ved ombytning af kort.   

I henhold til gældende skattepraksis kan virksomheden enten vælge at lade trækket i bruttolønnen påvirke alle løndele eller lade pensionsindbetalinger og feriepenge være uberørt. Det mest almindelige er at foretage trækket i lønnen uden reduktion i pension og feriepenge. Herved er det kun kontantlønnen, der bliver reduceret.

Trafikselskabet Movia anbefaler, at pension og feriepenge fortsat beregnes ud fra den oprindelige kontantløn, da det er nemmest at administrere og mere attraktivt for medarbejderen. Virksomhedens samlede udgifter er de samme uanset finansieringsform. 

[Tilbage til toppen]

Tommelfingerregler for besparelser

Der gælder følgende tommelfingerregler for de besparelser, du kan få med et Erhvervskort:    

- Medarbejdere, der ikke er berettiget til befordringsfradrag, har en ubetinget gevinst ved at få et Erhvervskort.  

- Har man under 60 km tur/retur til sin arbejdsplads, giver Erhvervskortet typisk en solid gevinst medregnet tab af et eventuelt befordringsfradrag. Det skyldes, at et træk i bruttolønnen i forbindelse med Erhvervskortet slår fuldt igennem i forhold til marginalskatten. Mens den reelle skatteværdi af befordringsfradraget kun er 33 procent af beløbet (2010-tal)   

- Er afstanden til ens arbejdsplads op til 80 km tur/retur, er det som regel økonomisk attraktivt at fravælge befordringsfradraget mod til gengæld at få et Erhvervskort. Det er dog en god idé at regne på besparelsen, især hvis man ikke betaler topskat.

- Har man over 80 km tur/tur til arbejde, kan Erhvervskortet som regel ikke betale sig.

- Bilister kan fortsætte at køre i bil et par dage om ugen og stadig spare penge i forhold til selv at pendle i bil hver dag.  

I de kommende år bliver Erhvervskortet endnu mere attraktivt i forhold til at beholde sit befordringsfradrag, idet skatteværdien af befordringsfradraget gradvist falder fra 33 til 25 procent.

[Tilbage til toppen]

Hvor meget sparer man som bilist?

Tager du i dag oftest bilen til og fra arbejde, kan du spare rigtig mange penge på pendlingen, hvis du i stedet vælger et Erhvervskort til den offentlige transport. Skattefordelen betyder, at du med et Erhvervskort fortsat kan køre i egen bil et par dage om ugen og alligevel spare penge sammenlignet med nuværende pendlingsrelaterede udgifter til benzin og vedligeholdelse af bilen. Kombinerer du Erhvervskortet med en delebil, kan du spare endnu flere penge.    
Se beregningsmodel for bilister her

[Tilbage til toppen]

Hvor meget sparer man som cyklist?

Cyklister bor typisk så tæt på arbejdspladsen, at de ikke har befordringsfradrag. Her går skattegevinsten lige i lommen – uden modregninger. Typisk kan cyklister derfor få et Erhvervskort til cirka en tredjedel af den normale salgspris for et periodekort. Sammenlignet med brug af klippekort er Erhvervskortet derfor et billigt alternativ at have i baglommen i sommerperioden til dagene med regnvejr og tunge ben.

[Tilbage til toppen]

Hvor meget sparer man som bruger af offentlig transport?

Bruger du i forvejen for det meste offentlig transport til og fra arbejde, kan du med et Erhvervskort typisk spare cirka halvdelen af dine nuværende udgifter til månedskort og ofte mere.

[Tilbage til toppen]

Beregn din egen besparelse

Individuel beregning som bilist

Individuel beregning som bruger af offentlig transport

[Tilbage til toppen]