Om selve kortet
Erhvervskortet kan købes hos Trafikselskabet Movia. Virksomheder, der ønsker at starte ordningen, sender blot navn, adresse og CVR-nummer til
erhvervskort@moviatrafik.dk. Medarbejdere, der ønsker at tilmelde sig ordningen, gør det via deres arbejdsplads. Tal med chefen eller eventuelt med tillidsrepræsentanten.
[Tilbage til toppen]
Hvordan ser et Erhvervskort ud?
Et Erhvervskort er magen til et almindeligt periodekort bortset fra, at der står ’Erhvervskort. Kan ikke tilbagebetales’ på kortet. Stamkortet med foto, navn og adresse er magen til periodekortets.
[Tilbage til toppen]
Kan et eksisterende stamkort bruges?
Ja, har du et stamkort i forvejen, kan du bruge det samt dit stamkortnummer, når du bestiller et Erhvervskort, hvis det nye Erhvervskort skal dække de samme zoner som dit hidtidige periodekort. Selve Erhvervskortet sættes ind til venstre, hvor periodekortet plejede at sidde.
[Tilbage til toppen]
Et Erhvervskort må udstedes til de zoner, der er mellem medarbejderens bopæl og arbejdspladsen. Antallet af zoner beregnes ud fra den mest hensigtsmæssige rute, og ud- og hjemrejsen behøver ikke dække de samme zoner. Kortet kan på strækningen anvendes privat op til 96 gange om året.
Kortet kan også dække pendling mellem skiftende arbejdspladser. Bemærk at der er skærpede krav til privat brug af kortet, hvis det dækker andre zoner end afstanden mellem bopæl og den primære arbejdsadresse.
Hvis arbejdsgiveren selv finansierer medarbejderens Erhvervskort – uden træk i bruttolønnen – fordi det også skal bruges til kundebesøg, eksterne møder mm., kan kortet udstedes til alle de zoner, som, arbejdsgiveren mener, er relevante. Medarbejderen kan fortsat anvende Erhvervskortet til at pendle samt privat op til 96 gange om året uden at blive beskattet af det.
[Tilbage til toppen]
Ja, det gør man ved at returnere det originale Erhvervskort. Herefter modtager man et revideret kort efter nogle dage. Det koster et mindre gebyr. Skal kortet dække flere zoner end før, betaler man differencen for den resterende periode. Skal kortet dække færre zoner, bliver differencen dog ikke udbetalt. Alle zoneændringer er naturligvis vederlagsfri og uden forbehold, når kortets gyldighedsperiode på 12 måneder er ophørt.
[Tilbage til toppen]
Ja, men kun når det sker ved at fra- og gentilmelde ved udløbet af den gældende gyldighedsperiode på 12 måneder. Det kan dog typisk kun betale sig ved for eksempel en længerevarende orlov, da den gennemsnitlige månedspris for et Erhvervskort er så lav, at det ofte er billigere end at bruge klippekort.
I stedet for at sætte gyldighedsperioden i bero kan medarbejderen opsige kortet og gentilmelde sig senere.
Virksomheden må ikke lave løntræk i den periode, hvor et Erhvervskort er frameldt. Da det kræver administration for virksomheden at fra- og gentilmelde sig til ordningen, er det virksomheden selv, der fastlægger politikken på området.
[Tilbage til toppen]