Shuttlebus mellem arbejdspladsen og stationen
Shuttlebussen er en miljøvenlig service til virksomheder, der for eksempel har et par kilometer til nærmeste station. Shuttlebussen sørger for, at medarbejderne bliver bragt lige til døren, når de skal på arbejde. Og at de bliver kørt til stationen, når de skal med toget hjem igen.
Fordele for medarbejderne
Shuttlebussen er et skattefrit personalegode, som gør hverdagen nemmere for medarbejderne. De sparer tid og bliver mindre stressede, fordi de ikke behøver tænke over, hvordan de kommer til og fra stationen.
Fordele for virksomheden
Shuttlebussen er et attraktivt personalegode, der er med til at fastholde og tiltrække medarbejdere. Ordningen reducerer behovet for parkeringspladser og udgifter til taxa og er med til at give virksomheden en grønnere profil.
Samarbejde mellem Movia og DSB
På hjemmesiden WorkPlus samarbejder Movia og DSB om shuttlebusserne. DSB rådgiver virksomhederne om at nå frem til den bedste løsning, mens Movia har ansvaret for at drive busserne.
Læs mere om ordningen på www.workplus.dk eller kontakt en erhvervskonsulent på tlf. 24 68 42 75.