Flot vurdering af Flextrafik af brugerne
Brugerne af Flextrafik giver en flot bedømmelse af den service, som ydes.
80 % af brugerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med Flextrafik generelt, hvorimod kun 9 % er utilfredse eller meget utilfredse. Det fremgår af meningsmåling, som Megafon har foretaget for Movia.
I undersøgelsen, som blev gennemført i oktober og november med deltagelse af 640 personer, blev der desuden spurgt til brugernes vurdering af Flextrafik på områder som bestilling af ture, chaufførernes service og vognenes tilstand.
De interviewede bruger Flextrafik på forskellige måder:
- Som medlem af Handicapkørselsordningen
- Som bruger af Flextur (tidl. den åbne ordning)
- Som borger, der er visiteret til kørsel til læge, speciallæge mm. af kommunen
- Som patient, der er visiteret af regionen i forbindelse med kørsel til undersøgelse eller behandling på sygehuset (siddende patientbefordring).
Stor tilfredshed på langt de fleste områder
Den generelle tilfredshed på 80% blandt de adspurgte, skyldes hovedsageligt to ting: Flextrafiks evne til at hente eller aflevere til tiden samt chaufførernes imødekommenhed og service.
Medlemmerne af Handicapkørselsordningen og Flextur-kunder, der kan bestille deres kørsel hos Movias kundecenter udtrykker også stor tilfredshed (ca. 80% meget tilfreds og tilfreds) med betingelserne for bestilling af ture og den service, der ydes, når man skal bestille kørsel.
Movia har en tæt dialog med de vognmænd og taxi, som kører for Flextrafik. Dette indebærer blandt andet et obligatorisk uddannelsesforløb hos Movia, som alle chauffører skal gennemgå, inden de må køre for Flextrafik, og effekten af dette forløb er ikke til at tage fejl af: Ca. 90% af de adspurgte i alle kørselsordninger er tilfredse eller meget tilfredse med vognenes indretning, chaufførernes kørsel, service, imødekommenhed mm.
Indsatsområder 2010
Undersøgelsen har også givet Movia et overblik over de områder, hvor tingene kan gøres bedre. Mange af de adspurgte er i tvivl om, hvornår de skal reagere og hvor de skal henven-de sig, hvis vognen udebliver. Movia vil i 2010 igangsætte initiativer, der klæder brugerne bedre på, så der vil værre færre tilfælde, hvor de venter unødigt længe på en vogn. Vi forventer dermed, at tilfredsheden med Flextrafik vil stige yderligere.
Du kan se undersøgelsens resultater her.