Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Billetsamarbejde med DSB

Billetsamarbejdet med DSB gælder for rejser med DSB-tog og Østbanetog ind og ud af Hovedstadsområdet. Det er DSB’s prissystem, der gælder for disse rejser. DSB’s billetter, klippekort og periodekort, som gælder mellem en station i Hovedstadsområdet og en station i et andet trafikselskabsområde i Danmark, gælder også til bussen, lokalbanetoget og metroen lokalt.

Du kan for eksempel på samme billet tage bussen til den station, togrejsen starter fra. Og fra den station, togrejsen slutter ved. 

Arriva driver en del af togtrafikken i Jylland. Skal du rejse i såvel Arrivas som DSB’s område, skal du have en kombineret billet.

Rejseregler for billetter og kort

Hovedstadsområdets 95 zoner er samlet i 12 store områder med hvert sit bogstav fra A til L. Endestationen, der står på billetten, bestemmer det samlede omstigningsområde (altså der, hvor man frit kan køre med både bus, tog og metro). Det samlede omstigningsområde er beskrevet med første og sidste bogstavområde på rejsen. Billetten gælder så også i de mellemliggende områder i alfabetisk orden. Derfor er det kun nogle af bogstaverne på zonekortet, du vil finde på billetterne. Eksempler:

 

  • På en billet til Roskilde station står der "Roskilde (A)". Det betyder, at du frit kan rejse videre med bus og tog i område A – men ikke længere.
  • På en billet til Høje Taastrup station står der "Høje Taastrup (A-C)". Det betyder, at du frit kan rejse videre med bus og tog i område A, B og C.
  • På en billet til København H. står der "København H (A-F)". Så gælder den i alle områderne fra A til F.
 

Der vil stå "(Alle)" på billetter, som har endestation i område G, H, I, J, K og L. Så kan du frit rejse videre med bus og tog i hele Hovedstadsområdet.
Mellem område A og H udstedes der dog billetter og kort til direkte rejse med bus. Der står for eksempel Roskilde/Jyllinge (A+H) på dem.

På kortet kan du se, hvilke zoner omstigningsområderne dækker. Se kortet i større format.

Klippekort til DSB 1’

DSB har flere typer klippekort til DSB 1’:

  • Et relationsbestemt klippekort udstedt fra en station/område til en anden station/område. For eksempel et kort udstedt fra Slagelse (30) til Roskilde (A). Dette kort giver adgang til omstigningsbus efter samme regler som Standard-versionen. Det vil sige i zone 30 i takstområde Vestsjælland og i område A i takstområde Hovedstaden.
  • Et fleksibelt klippekort til DSB 1’. Dette kort er ikke udstedt til en bestemt relation, men kan bruges over hele landet. For eksempel giver 2 samtidige klip på kortet adgang til én rejse med DSB 1’ mellem to stationer på Sjælland/Lolland-Falster samt ret til at stige om til bus på Sjælland/Lolland-Falster. Klip på dette kort giver således adgang til bus i hele Hovedstadsområdet.

Gyldighed

DSB’s billetter og kort gælder med tog til en enkelt rejse, der "skrider fremad", og med bus og metro frit i omstigningsområdet. De gælder indtil kl. 4.00 natten efter rejsedatoen.

Rejseregler for børn

Børn under 16 år, der rejser alene, betaler halv pris hos DSB. I bussen og metroen gælder de sædvanlige regler for børn.

Rejseregler for unge

Unge fra 16 til 25 år og grupperejsende (minimum otte personer) får også rabat på DSB-billetter. Gruppebilletter gælder i bussen og i metroen, når der er plads.

Rejseregler for ældre

Personer, der er fyldt 65 år, får rabat på DSB-billetter. Der er ikke spærretid på DSB’s "65-billetter".

Rejser ud af omstigningsområdet

Vil du rejse ud af det samlede omstigningsområde, som billetter og kort gælder til, kan du købe en tilkøbsbillet. Det sker efter de samme regler som for tilkøb til periodekort. Læs om reglerne her.

DSB-billetter og -kort forlænger ikke den tid, tilkøbsbilletten er gyldig. En tilkøbsbillet til 1 zone gælder 1 time. Tilkøb til flere zoner følger de almindelige tidsintervaller for billetter og klippekort.