Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Rejs i Øresundsregionen på én billet

DSBFirst, Skånetrafiken, DSB, Trafikselskabet Movia og Ørestadsselskabet deltager i billetsamarbejdet i Øresundsregionen. Samarbejdet betyder, at du kan rejse i hele Øresundsregionen på én billet. Det gælder for alle rejser med samarbejdspartnernes tog mellem hovedstadsområdet og Skåne-området via København-Malmø (Øresundsbroen) eller Helsingør-Helsingborg (med Scandlines og ACE link).

Så længe er kort og billetter gyldige

I Hovedstadsområdet gælder Øresundsbilletter og -kort efter DSB’s zonesystem (de 12 bogstavområder). Se zonekortet.

Du kan rejse ubegrænset med bus og metro i hele billettens eller kortets gyldighedsperiode. Med tog skal rejsen "skride fremad". Det betyder, at du ikke må købe billetten på Nørrebro og så tage toget til Hellerup for at tage toget til Malmø derfra.

Det samlede omstigningsområde (altså der, hvor du lokalt kan køre videre med busser, tog og metro) er vist i en parentes med de bogstavområder, rejsen går igennem, adskilt af et plus. Billetterne gælder altså kun i de bogstavområder, der står på dem. De mulige omstigningsområder på den danske side er:

Via København–Malmø:
"(F+L)", "(E+F+L)", "(D+E+F+G+L)" eller "(Alle)".

Via Helsingør–Helsingborg:
"(K)", "(J+K)", "(I+J+K)" eller "(Alle)".

Øresundsbilletter, som er udstedt til stationer i Sverige uden for Skåne, har ikke påtrykt et omstigningsområde for de svenske stationer, men de er gyldige til busrejser i byzonen.

Gyldighedstid for billetter og kort

Billetter og kort med gyldighed i et bestemt antal dage udløber kl. 4.00 (sidste påstigning) natten efter udløbsdagen. Det gælder for enkeltbilletter og returbilletter med ud- og hjemrejsedato samt Øresundskort, SU-Øresunds kort og Øresund Uddannelseskort.
Returbilletter uden ud- og hjemrejsedato samt 1-klips returbilletter gælder i 24-timer fra det tidspunkt, de er købt eller stemplet. Klip på 5-klipskort gælder som returbillet i 48 timer fra det tidspunkt, kortet er stemplet.

Rejser ud af omstigningsområdet

Vil du rejse ud af det samlede omstigningsområde, som billetter og kort gælder til, kan du købe en tilkøbsbillet.
Det sker efter de samme regler som for tilkøb til periodekort. Dog forlænger en Øresundsbillet eller et Øresundskort ikke den tid, som tilkøbsbilletten er gyldig. En tilkøbsbillet til 1 zone gælder 1 time. Tilkøbsbilletter til flere zoner følger de almindelige tidsintervaller for billetter og klippekort. Læs her

Rejser på billetter og kort

Billetter og kort kan bruges i forbindelse med Øresundsrejser. Du skal dog minimum have Øresundsbillet til eller fra Københavns Lufthavn, Kastrup eller Helsingør.

Børn

To børn under syv år rejser gratis med en voksen, der betaler. Børn på 7-15 år og børn under syv år, som rejser alene, betaler cirka halv pris. Betalende børn kan ikke - som normalt - tage et andet barn med gratis.

Familier

Op til 5 personer (heraf max. 2 voksne) kan rejse sammen på en Øresund Flex. Der kan ikke medtages yderligere gratis børn.

SU- og Uddannelseskort

Studerende på videregående uddannelser får rabat på Øresundsperiodekort. I Danmark gælder de samme regler for rabat og dokumentation på SU-Øresundskort som for SU-kort til Hovedstadsområdet. Uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser kan købe UddannelsesKort og derved opnå rabat.

Hunde

Man skal betale en Øresundsbarnebillet for at tage en stor hund med. De almindelige rejseregler gælder på bussen.

Cykler

Cykler kan tages med i de fleste tog på en Øresundscykelbillet til cirka halv pris.

1. klasse

Øresundsbilletter og -kort gælder som udgangspunkt til Standard. Hvis man betaler et tillæg kan man rejse på 1. klasse.

Her kan man købe billetter og kort

I hovedstadsområdet kan du købe Øresundsbilletter og -kort i billetsalget på de fleste betjente stationer. Billetter sælges også fra automater på mange DSB-stationer og på alle metro-stationer.

Information

Du kan få information om den samlede Øresundsrejse på stationer og hos DSBFirst på telefon 70 13 13 11 eller www.dsbfirst.dk.
www.moviatrafik.dk og hos Movia Kundecenter 36 13 14 15 kan du få detaljeret information om busser og lokalbanetog i Hovedstadsområdet.

www.skanetrafiken.se kan du søge information om busrejsen i Skåneområdet.