Stempling og kontrol
Oftest bestemmer tiden i køreplanen, om billetter og kort er gyldige til rejser med bus og tog.
Her er to eksempler:
Billetten/kortet udløber kl. 13.00. Bussen eller toget skal køre kl. 12.59 efter køreplanen, men kører først kl. 13.02. Billetten/kortet gælder alligevel.
Billetten/kortet udløber kl. 13.00. Bussen eller toget skal køre kl. 13.02 efter køreplanen. Billetten/kortet gælder ikke, selvom man står på inden udløbet.
Metroen og bl.a. A-bussen kører med faste intervaller. Det betyder, at påstigningstidspunktet bestemmer om billetten er gyldig.
Når billetter og klippekort købes eller stemples, angives zonenummer og klokkeslæt. Klokkeslættet er næste hele kvarter og altså ikke det aktuelle tidspunkt for stemplingen:

* Fra kl. 00.00 kan maskinerne også stemple kl. 24, 25, 26 osv., mens de fortsat stempler gammel dato.
Når man køber billet eller stempler klippekort, skal man selv sikre sig, at de er stemplet korrekt. Fejl skal meddeles til chaufføren eller stationspersonalet.
Ved busendestationer stemples billetter altid i forhold til det tidspunkt, bussen skal køre efter køreplanen, og ikke hvornår man stiger på. Hvis påstigning sker kl. 14.13, og afgangstiden er kl. 14.18, stemples billetten 14.30.