Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Pensionistkort

Hvis du er pensionist, får du 85 procent rabat på periodekortet. Pensionistkort kan købes til 3 sammenhængende zoner eller til alle zoner i Hovedstadsområdet. 

Gyldighed og brug

Kortet giver ret til kørsel med bus, tog og metro i de zoner, det gælder. Pensionistkort sælges kun med gyldighed i tre måneder. Kortet udløber kl. 4.00 natten efter sidste dag, det gælder. Pensionistkortet må kun benyttes af den, det er udstedt til. Der må ikke rettes eller påføres oplysninger i kortet.

Hvornår kan kortet bruges?

  • Lør-, søn- og helligdage samt 5. juni, 24. december og 31. december kan du benytte kortet døgnet rundt i hele hovedstadsområdet.
  • Uden for Storkøbenhavn kan du bruge kortet døgnet rundt alle årets dage.

Herudover er der visse begrænsninger:

  • I Storkøbenhavn (zone 1-4, 30-33 og 40-44) kan du ikke bruge kortet på hverdage kl. 7-9 i busser, metro og lokalbanetog.
  • I DSB-tog kan du heller ikke bruge kortet på hverdage kl. 7-9 og 15-17. 

Man kan altid rejse ind i Storkøbenhavn med bus, uanset hvilket tidspunkt man står på uden for Storkøbenhavn. I myldretiden må der blot ikke skiftes til anden bus, tog eller metro.

Hvem kan købe pensionistkort?

Følgende er berettiget til pensionistkort:

  • Personer, der er fyldt 65 år. Dokumentation: Sygesikringsbevis, pas, pensionsmeddelelse eller lignende, hvoraf fødselsdato fremgår.
  • Personer under 65 år, der modtager førtidspension fra de sociale myndigheder. Dokumentation: En original pensionsmeddelelse med navn på, hvoraf det fremgår, hvilken form for pension man får.

 

Følgende er ikke berettiget til Pensionistkort

  • Personer under 65 år, der modtager pension fra tidligere arbejdsgiver, efterløn, delpension eller lignende.
  • Personer på hvis pensionsmeddelelser der er angivet "Invaliditetsydelse" i rubrikken for "Pensionsart".

Køb og fornyelse

Man skal vise dokumentation første gang, man køber et pensionistkort, og hver gang man fornyer det. Man skal sikre sig, at kortet er korrekt udfyldt. Pensionistkort kan købes på stationer eller i Movia Kortsalg.

Refusion og ændring

Pensionistkort, som ikke er brugt eller kun delvist brugt, refunderes uden begrundelse, mod et gebyr på 40 kroner, hvis der er mere end en måned tilbage på kortet. Den dag kortet bliver refunderet, bliver regnet som brugt.

Benyttet Tilbagebetaling
1 til 30 dage 60 x (kortets pris/90)
31 til 60 dage 30 x (kortets pris/90)
61 dage og mere Ingen tilbagebetaling
Fra beløbet skal trækkes gebyr på 40 kroner


Download folder om Pensionistkort (pdf)