Institutionskort
Institutionskort er et tilbud til vuggestuer, børnehaver og lignende institutioner, offentlige såvel som private. Kortet giver grupper fra samme institution ret til at rejse med bus og tog samt metro i hele Takstområde Hovedstaden. Kortet fås i 2 udgaver:
- Max 3 voksne og 15 børn under 7 år. Pris: 6 måneder for 2300,00 kroner og 12 måneder for 4500,00 kroner.
- Max 4 voksne og 20 børn under 7 år. Pris: 6 måneder for 2850,00 kroner og 12 måneder for 5500,00 kroner.
Institutionskort kan ikke refunderes.
Gyldighed & Regler for brug af Institutionskort
Institutionskort gælder kun i Takstområde Hovedstaden. Kortet er gyldigt mandag-fredag (hverdage) til bus, tog, lokalbaner og Metro imellem kl. 9.00-15. Sidste påstigning skal finde sted senest kl. 15.00.
Kortet kan bruges til bus og lokalbaner mellem kl 08.00 og 09.00 uden for zonerne 1-4, 30-33 og 40-44. Kortet gælder ikke nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, kr. himmelfartsdag, 2. pinsedag samt 1. og 2. juledag.
Institutioner, der har brug for ekstra ledsagere til børn, kan bytte 4 børn med 1 voksen. Det gælder uanset børnenes alder. Mindst lige så mange børn som voksne skal dog rejse sammen.
Mindst 1 voksen og 1 barn skal rejse sammen.
Grænseregler
Det er muligt for en institution at have et institutionskort til 2 takstområder, ved forevisning af begge kort samtidigt er det muligt at benytte Movias busser til grænseoverskridende rejser
Det er ikke tilladt at benytte (DSB-tog) til at kørsel mellem to takstområder.
Bestilling og betaling
Institutionskort til børnehaver og vuggestuer bestilles ved at sende en mail til reception@moviatrafik.dk
Periodekortet udstedes og fremsendes sammen med den elektroniske faktura (hvis EAN-nummer er oplyst – ellers med alm faktura).
Movia opbevarer alle oplysninger i 5 år og hvis genbestilling (skal man selv foretage) ønskes, indsendes bestillingen senest 10 dage før kortet udløber. Vi fremsender det nye værdiindlæg.
Sker der ingen genbestilling ved udløb af gyldig periodekort, men kortet ønskes fornyet senere, vil vi automatisk fremdatere 1. gyldighedsdag under hensyntagen til dag i ugen.
Download folder om Institutionskort (pdf)