Kort til blinde og svagtseende
Som blind eller svagtseende kan du få et særligt årskort, hvis du har et legitimations- eller medlemskort, som er udstedt og underskrevet fra Instituttet for blinde og svagtseende, Synscenter Refsnæs eller Bo og Fritid. Ellers må du købe almindelig rejsehjemmel.
Ledsagere betaler almindelig takst. Blinde og svagtseende må have to børn under 12 år gratis med. Førerhunde kan altid tages med gratis.
Ledsagerordning
Regler for ledsagerordningen er blevet ensartet, så der gælder samme regler i hele Danmark lige gyldigt om du kører med bus, tog eller Metro.
For ledsagere gælder følgende regler i hele Danmark:
1. Hvis en indehaver af et medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller et legitimationskort fra Danske Handicaporganisationer, rejser alene, udstedes én enkelt børnebillet på rejsens pris.
2. Hvis en indehaver af et af de to ovenstående kort, rejser med ledsager, udstedes 2 enkelt børnebilletter.
3. Hvis en indehaver af et af de to ovenstående kort, rejser med ledsager, men har anden rejsehjemmel til sig selv, udstedes én enkelt børnebillet på rejsens pris.