Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Movia Rejsegaranti

Er vi mere end 20 min. forsinket, kan du tage en taxa på vores regning.

Hos Movia gør vi alt for at komme frem til tiden. Vores rejsegaranti er derfor blot en ekstra sikkerhed for, at du kommer frem. Er en af vores busser eller lokalbaner mere end 20 min. forsinket – eller er bussen kørt forbi dig, selvom du stod ved stoppestedet og var synlig for chaufføren, kan du tage en taxa på vores regning.

Sådan foregår det

Du lægger selv ud for taxaturen. Husk at få kvitteringen! Herefter udfylder du ansøgningsskemaet, som du finder og printer her. Movia skal modtage ansøgningsskemaet sammen med den originale taxakvittering senest 14 dage efter hændelsen. Vi refunderer op til 300 kroner af din taxatur 7-14 dage efter, vi har modtaget din ansøgning. Nedenfor finder du reglerne for rejsegarantien.

Rejsegarantien gælder:

  • Hvis bussen eller lokalbanen er mere end 20 min. forsinket
  • Hvis bussen kører forbi stoppestedet uden at stoppe, også selvom du har været der til tiden samt været synlig for chaufføren – og der er mindst 20 min. til næste afgang
  • Hvis bussen kører mere end 2 minutter før tid – og der er mindst 20 min. til næste afgang
  • Kun for den del af turen, hvor det var planlagt at benytte Movias busser eller lokalbaner
  • Fra stoppested til stoppested eller station til station

 

Rejsegarantien gælder ikke:

  • Ved planlagte busændringer, der er annonceret på moviatrafik.dk og/eller MitMovia senest 24 timer før
  • Ved planlagte lokalbaneændringer, der er annonceret på lokalbanen.dk og regionstog.dk senest 24 timer før
  • For mistede forbindelser til øvrige busser eller tog, fx hvis forsinkelse på én bus medfører, at du kommer for sent til din næste bus
  • For øvrige omkostninger som følge af forsinkelsen, fx fly-, tog- eller teaterbilletter
  • Ved arbejdsnedlæggelser
  • Når vejrforholdene betyder, at Movia ikke har en reel chance for at overholde køreplanen
  • For rejser med Flextrafik
  • Ved force majeure (f.eks. krig, terror og naturkatastrofer).

 
Bemærk: I de tilfælde at bussen er mere end 20 min. forsinket, og du med MitMovia modtager en sms med besked om forsinkelsen, kan du ikke automatisk tage en taxa på Movias regning. Bussen kan nemlig godt nå at regulere forsinkelsen, så den ankommer til dit stoppested med fx kun 17 minutters forsinkelse.
Det koster alm. SMS-takst at benytte Movias SMS-service.

Hent ansøgningsskema
 
Vedlæg den originale taxakvittering, print og send ansøgningsskemaet til:

Movia Kundecenter.Gammel Køge Landevej 3. 2500 Valby. Mærk kuverten: ”Rejsegaranti”.

Har du spørgsmål?

Så kontakt vores Kundecenter på 36 13 14 15 – eller ved at klikke her.

Opret dig på MitMovia – og få 100% tjek på bussen.