Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Nyt Visa/Dankort

Når du skifter dit Visa-/Dankort skal du huske at rette din tank-op-aftale.
Det betyder, at din tank-op-aftale på rejsekort samtidig ophører med at virke. Dit rejsekort virker dog stadig, og du kan fortsat tanke det op på Movia’s kortsalgssteder og i rejsekortautomaterne på DSB’s stationer samt på www.rejsekort.dk.

Sådan får du en ny tank-op-aftale

  1. Ring til Rejsekort Kundecenter på telefon 70 11 33 33 på hverdage mellem kl. 10-15:30 – vælg ”afgivelse af betalingsoplysninger” og tast derefter 3.
     
    Fortæl, at du har fået nyt Visa-/Dankort.
     
  2. Herefter skal du henvende dig med dit rejsekort på et DSB-salgssted for at få aktiveret den nye aftale (se kortet nederst på siden). Først da vil den nye tank-op-aftale virke. Denne procedure er nødvendig fordi, oplysningerne om dit betalingskort er ’lagret’ på dit rejsekort.

Du kan fortsat rejse, selv om tank-op-aftalen ikke er aktiveret på kortet endnu. Du skal blot huske selv at tanke-op.

Husk, at du altid har pligt til at sørge for en gyldig billet.

DSB-salgssteder

På de salgssteder, som fremgår af kortet nederst på siden, kan du aktivere en ny tank-op-aftale. Husk, at når du skal aktivere en ny tank-op-aftale, skal du først kontakte Rejsekort Kundecenter på tlf. 70 11 33 33 på hverdage mellem kl. 10 og 15:30 for at afgive oplysninger om dit nye betalingskort. Husk, at vælge "afgivelse af betalingsoplysninger" og tast derefter 3.

Vil du opsige din tank-op-aftale skal du først bringe kortet til et DSB-salgssted og bagefter kontakte Rejsekort Kundecenter for at få slettet din tank-op-aftale i rejsekortsystemet.

Har du ikke mulighed for at komme til et DSB-salgssted?

Hvis du ikke har mulighed for at komme til et DSB-salgssted, skal du ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33 – og vælge "afgivelse af betalingsoplysninger" og derefter taste 3 - og aftale, hvordan du får en tank-op-aftale på dit rejsekort.



Tjek salgsstedernes åbningstider på: http://www.dsb.dk/kundeservice/alt-om-stationerne/