Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Hvilket rejsekort skal jeg vælge?

Når du vælger rejsekort, har du forskellige muligheder. Du kan vælge mellem følgende typer rejsekort:

  • Rejsekort personligt
  • Rejsekort flex
  • Rejsekort anonym

 
Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer af rejsekort.

Rejsekort personligt

Rejsekort personligt er for dig, som ofte rejser med bus, tog eller Metro. På et rejsekort personligt optjener du den højst mulige rabat på rejsekort. Rabatten udløses ved takstgrænseoverskridende rejser mellem Movia H, Movia V og Movia S samt lokalrejser i Movia S. Rabatten for lokalrejser i Movia V og Movia H er klippekortspriser. Dit navn vil fremgå af kortet, og der er ingen andre end dig, der må bruge kortet. Du kan købe dit rejsekort her.

Med et rejsekort personligt har du også mulighed for at få en tank-op-aftale, som sikrer, at der altid er penge på kortet.

Pensionist
Hvis du vil udnytte dine rabatmuligheder som pensionist fuldt ud med rejsekort, skal du bestille et rejsekort personligt. Du kan købe dit rejsekort her eller hos Rejsekort Kundecenter tlf. 70 11 33 33.

Ung
Hvis du som ung mellem 16 og 26 år rejser med tog og vil udnytte dine rabatmuligheder fuldt ud med rejsekort, skal du bestille et rejsekort personligt og samtidig have et WildCard.

Klik her for at bestille dit rejsekort eller kontakt Rejsekort Kundecenter - tlf. 70 11 33 33.

For unge er der flere typer rejsehjemmel. Vi opfordrer dig til at sætte dig ind i de forskellige muligheder, så du kan vælge den løsning, der passer bedst for dig.

Går du på en ungdomsuddannelse er HyperCard måske en mulighed for dig.
Læs mere på www.hypercard.dk.

Er du studerende på en videregående uddannelse, kan Uddannelseskort måske være den bedste løsning for dig. Læs mere på www.uddannelseskort.dk.

Barn
Rejsekort personligt til barn skal bestilles med et bestillingsskema. Klik her for at udfylde et bestillingsskema eller kontakt Rejsekort Kundecenter tlf. 70 11 33 33.

Skolekort er en særlig korttype for børn til kørsel med Movia. Skolekort udstedes af kommuner og skoler. Skolekort udstedes ikke som rejsekort.

Rejsekort flex

Rejsekort flex er et upersonligt rejsekort og kan derfor benyttes af flere. På et rejsekort flex optjener du også rabat, men rabatten er mindre end på rejsekort personligt. Rabatten udløses ved takstgrænseoverskridende rejser mellem Movia H, Movia V og Movia S samt lokalrejser i Movia S. Rabatten for lokalrejser i Movia V og Movia H er klippekortspriser. Du kan købe dit rejsekort her.

Med et rejsekort flex har du også mulighed for at få en tank-op-aftale, som sikrer, at der altid er penge på kortet.

Rejsekort anonymt

Rejsekort anonymt er et upersonligt rejsekort. Du kan købe dit rejsekort anonymt i kortsalg uden for Movia H (find dit nærmeste salgssted her) eller på moviawebshop.dk.

Du kan læse mere på rejsekort.dk om de forskellige rejsekorttyper og blive klogere på hvilken rejsekorttype, der passer bedst til dig.