Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Hvor og hvordan kan du bruge dit Rejsekort?

Hvor
Du kan bruge rejsekort i alle tog og i busser efterhånden, som de tilsluttes rejsekort.
Du kan se præcist, hvor rejsekortet gælder her.

Hvordan
1. Sådan begynder du din rejse
Hold dit rejsekort hen på Det Blå Punkt på check ind-kortlæseren. Når du hører et “bing” og ser et “OK” i displayet, er det registreret, at din rejse er begyndt. Ved rejsens start trækkes en forudbetaling på dit rejsekort.

2. Sådan afslutter du - og betaler for din rejse
Når din rejse er afsluttet, holdes dit rejsekort hen på Det Blå Punkt på check ud-kortlæseren. Når du hører et “bing” og ser din rejses pris på skærmen, er det registreret, at din rejse er afsluttet. Samtidig har du betalt for rejsen og fået den rabat, du skal have.

Checker du ud og derefter ind igen i samme zone inden for 29 minutter, registreres det som en fortsat rejse.

3. Skift
Hvis du skifter transportmiddel undervejs på din rejse, f.eks. fra bus til tog eller fra tog til Metro, skal du huske at checke ind. Er du usikker på, om den bus, du skifter til, er med på rejsekort? Så er det en god ide at checke ud, hver gang du skifter og forlader bussen eller toget. På den måde sikrer du dig mod at miste din forudbetaling.

Checker du ikke ud, kommer du til at betale hele forudbetalingen for din rejse. Undlader du gentagne gange at checke ud, kan dit rejsekort spærres.

4. Se din pris og saldo
Når du checker ud, kan du på check ud-kortlæserens display samtidig se prisen for din rejse - og saldoen på dit rejsekort. Oplever du, at én eller flere kortlæsere ikke virker, kan du checke ind eller ud på en rejsekortautomat. Er alt udstyr på stedet ude af drift, skal du kontakte nærmeste bus-, tog- eller stationspersonale eller Rejsekort Kundecenter på tlf.: 70 11 33 33 for at få hjælp.