Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Tilbyd medarbejderne et skattefrit personalegode

Erhvervskortet er et arbejdsgiverbetalt periodekort til bus, tog og metro, som virksomheden tilbyder sine ansatte. Virksomheden betaler pendlerkortet og trækker udgiften fra i medarbejderens bruttoløn. Derved sparer medarbejderen skatten af det beløb, som Erhvervskortet koster. 

Medarbejderne kan spare mange penge

Med et Erhvervskort på lommen kan de fleste med under 25-30 kilometer hver vej til og fra deres arbejdsplads (50-60 km. t/r), spare penge ved at benytte bus, tog eller metro - uanset hidtidig transportform.Virksomheden lægger penge ud for medarbejderen og påtager sig en smule arbejde i forbindelse med lanceringen og drift. Men derudover koster ordningen ikke virksomheden noget. Opstart af ordningen, bestillinger og administration sker nemt og bekvemt via portalen MoviaErhverv.dk.

Flere og flere tilbyder Erhvervskortet

Over 1.800 store og små virksomheder i Hovedstadsområdet tilbyder Erhvervskortet til deres medarbejdere (december 2011). Store landsdækkende koncerner inden for bl.a. produktion, service, finans, it, revision og advokatvirksomhed anvender ordningen. Erhvervskortet kan også vælges af medarbejderne i 16 kommuner i og omkring Hovedstaden, heriblandt Københavns Kommune. Trafikselskabet Movia leverer Erhvervskort over hele landet. Aktuel kan der dog ikke leveres Erhvervskort på Sjælland uden for Hovedstadsområdet. Det skyldes den den igangværende udruldning af det elektroniske Rejsekort.

Ingen skattemæssige ændringer for Erhvervskortet i 2012

Finansloven for 2012 rører ikke ved offentlig transport fastholdt som skattefrit personalegode - og dermed fortsætter Erhvervskortet uændret. Videre frem er der ikke grund til at tro, at Erhvervskortet berøres af en kommende skattereform. Op til den seneste skattereform i 2009 var Erhvervskortet heller ikke i spil i de politiske overvejelser eller i det skattetekniske forarbejde. I kraft af den seneste skattereform fra 2009 bliver Erhvervskortet i de kommende år tværtimod økonomisk mere attraktivt for medarbejdere med mellemlange afstande på 25-30 km. hver vej. Det skyldes den nedtrapning af værdien af befordringsfradraget, som er tilrettelagt frem mod 2019. Tabet af fradraget i forbindelse med valg af Erhvervskort bliver dermed mindre. For medarbejdere med korte afstande - d.v.s. dem der ikke er berettiget til et befordringsfradrag - vil der fortsat være fuld skattemæssig gevinst ved Erhvervskortet.