Nye moderne tog
Nye tog på lokalbanerne har de seneste år forbedret kvaliteten mærkbart til glæde for passagererne. Samtidig er de moderne tog en stor gevinst for miljøet, idet de lever op til moderne krav om miljøhensyn. På både Regionstog og Lokalbanens strækninger kører passagererne derfor nu med nye Lint 41-togsæt, mens de på Lollandsbanen kører med nye IC2-tog.
Nyt liv til stationerne
Nye tog og forbedrede sporforhold kan ikke stå alene. Derfor arbejder Movia sammen med lokalbaneselskaberne og kommunerne på at udvikle stationerne. Renoveringen sker med respekt for området og med naturlige materialer, som fremstår i harmoni med omgivelserne. Målet er at kunne tilbyde gode og ensartede venteforhold på alle lokalbanernes stationer.
Attraktiv byudvikling
På Nordsjælland er fire stationer færdigrenoverede, og der arbejdes på yderligere syv stationer. I Vestsjælland er der forhandlinger i gang med flere kommuner om at renovere stationerne som del af en attraktiv byudvikling.