Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

A-busser kører igen og igen og...

A-busserne er de primære busser i det centrale København. Her har Movia syv A-buslinjer. De transporterer cirka 35 procent af det samlede antal passagerer i hovedstadsområdet.
A-busserne findes også i Ringsted, Køge, Holbæk, Roskilde og Helsingør.

Mange afgange og mange stoppesteder

A-busnettet i København hænger sammen med S-bus, metro, regionaltog og S-tog. De har mange afgange og mange stoppesteder. Fra store beboelses- og erhvervsområder er der typisk kun 400 meter til en A-bus. I myldretiden kører de med 3-7 minutters mellemrum. Uden for myldretiden kører de mindst hvert 10. minut – undtagen på korte yderstrækninger, hvor de kører hvert 20. minut.
I købstæderne kører A-busserne på hverdage med 15 minutters mellemrum i dagtimerne - derudover kører de hvert 30. minut (med undtagelse af korte yderstrækninger, hvor de kører med 1 times mellemrum).

Nedtælling til næste bus

A-busnettet er forsynet med elektronik, der hele tiden fortæller Movias computer, hvor busserne befinder sig. Derfor kan man på centrale A-busstoppesteder på standeren se, hvor mange minutter der er til næste bus. Inde i bussen er der en skærm, som viser, hvad næste stoppested hedder. A-bussernes kendetegn er to røde hjørner.

Læs mere om A-busserne på a-bus.dk