Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Lokalbusser skaber forbindelse til knudepunkter

De lokale buslinjer forbinder boligområder med indkøbscentre, kommunale institutioner, arbejdspladser og stationer. Desuden forbinder lokalbusserne lokalområdet med det overordnede kollektive trafiknet.

De lokale buslinjer kører både i København og i større og mindre byområder. I hovedstadsområdet kører de lokale buslinjer til stationer og stoppesteder på det overordnede net i området. I købstæderne og omegnen forbinder lokalbusserne bysamfund i landområder med byens arbejdspladser og servicefunktioner. Desuden forbinder de mindre bysamfund med hinanden og med de nærmeste centre og stationer.

Der findes en række forskellige typer lokalbusser. Se herunder:

Servicebusser

Servicebusser kører typisk i større byer med mange ældre. De kører til og fra biblioteker, lægehuse, rådhuse og plejehjem, og de holder så tæt på indgangen som muligt. Servicebusserne henvender sig især til gangbesværede og kørestolsbrugere, men kan bruges af alle borgere. Det er nemt at komme ind og ud af bussen, fordi man stiger ind i gadeniveau, og chaufføren har tid til at hjælpe passagererne af og på. Alle servicebusser har god plads til kørestole og er udstyret med ramper.

Formålet med servicebusser er at forbedre adgangen til kollektiv trafik for handicappede, ældre og dårligt gående. Kunder i Handicap Service kan få et gratis abonnementskort til alle servicebuslinjer i hovedstadsregionen.

Havnebusser

Movia har tre bådlinjer kaldet havnebusserne. De sejler til og fra Holmen og de øvrige områder langs Københavns Havn. Bådene bruges af turister og passagerer, der for eksempel skal til og fra arbejde eller uddannelse eller til forestilling i Operaen.
Havnebusserne sejler med 20 minutters interval hele dagen og i pendulfart før og efter alle aftenforestillinger i Operaen. Havnebusserne er kendetegnet ved den mørkeblå markering på standerne.
Bemærk at de små havnebusser ikke sejler ved en vandstand, der overstiger 70 cm over normal vandstand, og at den store havnebus ikke sejler ved en vandstand, der overstiger 45 cm over normal vandstand.