S-busser er gadens S-tog
S-busserne fungerer som gadens S-tog i hovedstadsområdet. De dækker et opland på cirka 35 procent af regionens indbyggere og cirka 43 procent af arbejdspladserne i regionen. S-busserne forbinder stationer og andre trafikale knudepunkter og stopper kun få gange undervejs. S-busserne kører typisk på tværs af toglinjerne og betjener passagerer, der rejser langt.
De hurtigste busser
Ligesom S-toget kører S-busserne ofte. I myldretiden kører de med 5-10 minutters mellemrum. Uden for myldretiden kører de typisk hvert 20. minut. S-busserne er 20 procent hurtigere end andre busruter, fordi de har færre stop undervejs. S-bussernes kendetegn er to blå hjørner.
Læs mere om S-busserne på overraskendehurtig.dk