Movias busser er miljøvenlige
Movia ønsker at gå foran når det handler om miljøet. Derfor stiller vi store krav til de operatører, der kører på Movias mange buslinjer. Det betyder, at en lang række krav skal være opfyldt, før vi indgår kontrakter med operatørerne. Se hvordan der stilles krav ved at klikke her. Endelig gennemfører Movia mange forsøg med nye og mere miljøvenlige teknologier og drivmidler. Klik her for at læse om vores forsøg.
Mål for miljøbelastningen
I bestræbelserne på at holde et stærk fokus i miljøarbejde med busserne er det besluttet, at bussernes udledning af CO2, partikler og NOx skal reduceres med henholdsvis 20 %, 60 % og 60 % i 2020, i forhold til 2008. Se hvordan det går med at opfylde mål ved at trykke her (pdf). Det er ambitiøse mål der aftvinger handling.
Symbol på miljøbevidsthed
Den grønne sommerfugl på mange af Movias busser er symbol på den miljøvenlige bus. Det vil sige en bus, som enten er en letvægtsbus, hybridbus eller en bus, der påvirker miljøet mindre end EU’s gældende krav. Sommerfuglen symboliserer sårbarhed, mens den grønne farve symboliserer naturen.