Miljøet bliver taget seriøst
Krav til nye busser
Når operatørerne anskaffer nye busser i forbindelse med udbud, er der en række krav der skal være opfyldt. For at sikre at busserne har en lav udledning af partikler, NOx (nitrogenoxider), HC (kulbrinte) og CO (kulilte), skal nye busser som minimum overholde euro 5. Oftest besluttes det at indkøbe den lidt skrappere EEV norm.
I bestræbelserne på at få de busser som kører længst på literen og således udleder mindst CO2, kræver Movia at busproducenterne måler bussernes dieselforbrug ved hjælp af SORT-målinger (Standardized On-Road Test cycle). SORT er tre standardiserede kørecykler der efterligner kørsel i tung, let og langtrafik. Ved at kræve en SORT måling, har Movia mulighed for at sammenligne køretøjerne fra de forskellige producenter og modellerne i mellem. Euronormen og SORT-målingerne indgår i vurderingen af operatørens tilbud. Eksempelvis er der i de sidste år blevet købt en del letvægtsbusser, som med en lavere vægt har et lavere brændstofforbrug og deraf en bedre SORT-måling.
Eksempelvis er der i de sidste år blevet købt en del letvægtsbusser, som med en lavere vægt har et lavere brændstofforbrug og deraf en bedre SORT-måling.
Movia kræver at støjen inde i busserne er under 72 dB. Udvendigt må støjen ikke overstige 77 dB, selv om lovens krav for udvendig støj er 80 dB. Tilbud med busser der støjer mindre, vurderes bedre ved udbud.
Krav til brugte busser
Hvis operatører byder på kørsel med brugte busser, betaler Movia ofte for at busserne bliver opgraderet, så de kommer på højde med nye busser. Det bliver de ved at få monteret partikelfiltre og katalysatorer, der reducerer partikel- og kvælstofoxidudledningen. Brugte busser skal, ligesom nye busser, overholde de ind- og udvendige støjkrav.
Bussernes udledning kontrolleres løbende
Selv om busserne ved kontraktens start overholder støj- og EU’s lokaludledningsstandarder, er det ikke sikkert, at de også på længere sigt opfylder kravene. En del af Movias miljøarbejde består derfor i at sikre, at operatørerne løbende vedligeholder busserne, så de forsat er miljøvenlige. Ældre busser, dvs. til og med euro 3, skal godkendes ved et årlig miljøsyn for at få lov til at køre. Mange nye busser har et on-board-diagnostic (OBD) system der reducerer motorkraften betydeligt ved for høj udledning og således forhindrer bussen i at køre. Movias kontrolenhed, Trafiktjenesten, foretager jævnligt målinger af både bussens indvendige og udvendige støjniveau for at sikre en overholdelse af støjkraven

Nu kommer der 176 helt nye busser på gaden – til glæde for dig og miljøet
Nye busser har bedre miljøstandarder – det betyder, at de forurener mindre. Fra den 23. oktober er der på linje 6A blevet indsat 30 nye busser, som udleder mindre og har mere kapacitet, blevet indsat på ruten. På linje 26 er det 14 nye busser og på linje 132 og 133 er det 9 nye busser, der skal transportere kunderne i København lidt grønnere.
Til december kommer yderligere 57 nye busser på gaden. Der kommer 6 nye busser på linje 22. 12 nye busser på 117, 118, 119, 126, 127 og 128. 29 nye busser på linje 101A, 102A m.fl. og 10 nye busser på linje 301, 302, 303, 306.
Til april trumfer igen nye busser ud på de københavnske gader. Denne gang kommer der 66 nye busser. På linje 1A kommer der 27 nye busser, på linje 150S og 173E kommer der 34 nye og længere busser med mere kapacitet. Endelig kommer der 5 nye busser på linje 161.
I alt skal 176 nye busser være med til at give kunderne en bedre rejse, byen en renere luft og miljøet et skub den rigtige vej. Fælles for alle busserne er at de er markant renere end de foregående.