Diesel-hybrid

Hybridteknologien består af en traditionel forbrændingsmotor, dog oftest i en mindre skala end normalt, en elmotor, samt et energilager i form af et batteri eller ultrakondensator. Fordelen ved denne kombination er at der derved sker en udnyttelse af det bedste fra de to verdener. Den traditionelle forbrændingsmotor er kendetegnet ved en lang rækkevidde, at der kan køres med høj hastighed og kan tankes hurtigt. Ulemperne er derimod et relativt stort forbrug og således en stor udledning af CO2 i forbindelse med især den indledende acceleration. Omvendt er elmotoren og batterier som samlet enhed, kendetegnet ved en kort rækkevidde, begrænset hastighed og en lang opladning. Fordelen ved el-delen er derimod muligheden for at foretage en lydsvag og energieffektiv/miljøvenlig acceleration. Hybridteknologien kombination af disse to teknologier resulterer således i en bus der ikke bare er lydsvag, har lang rækkevidde, kan køres med høj hastighed, kan tankes hurtigt, men som også har et ca. 25-30 % lavere forbrug og deraf lavere udledning af CO2 og partikler og NOx m.fl.). Grundet opladning af bussens batteri i høj grad sker ved opsamling af bremseenergi (kinetisk energi), vil der ske et mindre slid på bremserne, hvorved mængden af bremsestøj reduceres. Partikelforureningen fra bremsestøvet er i dag større end fra motoren.

De første serieproducerede hybridbusser blev sat i drift ultimo 2010 hos City-trafik. Herudover iværksætter Movia et to-årigt forsøg med hybridbusser fra 1. juli 2011. Læs mere om forsøget ved at klikke her.

Fordele
CO2 reduktion på 25-30 %
Partikel og NOx reduktion på ca. 50 %
Mindre støj

Ulemper
Begrænset brug
Stadigvæk ikke økonomisk rentabel – dyrere i indkøb og vedligeholdelse
Sikkerhedsmæssigt aspekt – kræver særlig uddannelse
Kræver kraftigt strøm på anlægget til stabilisering af batteriet (ikke til opladning)