Mit Movia

Login
Husk mig
Log ind

Rejseplanen

Rejseplanen
Tid for afrejse
Find rejse

Diesel

Dieselteknologien er det klart overvejende valg når det kommer til drivmidler. Grunden er at diesel er det traditionelle brændstof. Det er således særdeles velkendt med mange leverandører, ligesom der ikke kræves særlige tankfaciliteter.

I løbet af de seneste ca. 15 år er dieselbusserne blevet væsentligt forbedret og udledningen af de lokale emissioner (partikler, NOx, kulbrinter og kulilte) er blevet markant reduceret. Der findes endvidere gode muligheder for at opgradere dieselbusser med f.eks. partikelfilter og efterbehandlingssystemer og derved reducere udledningen yderligere. I de senere år er det endvidere blevet muligt at købe svovlfrit diesel, hvilke vi stiller krav om i udbudsbetingelserne.

Ulemperne ved diesel er naturligvis at det er et fossilt brændstof der primært stammer fra mineralsk råolie som pumpes op fra undergrunden. Afbrændingen af diesel bidrager derfor til at forværre drivhuseffekten.

Fordele
Velkendt teknologi med mange leverandører
Kræver ikke særlig tankfaciliteter
Gode muligheder for opgradering med efterbehandlingssystem såsom partikelfiltre
Økonomisk attraktiv

Ulemper
Fossilt brændstof