BRT - fremtidens transport til byen

BRT er en miljøvenlig mobilitetsløsning designet til det moderne byliv, som udnytter vejnettet mere effektivt. BRT vinder indpas overalt i verden, men endnu mangler vi at få implementeret løsningen i Danmark. De bæredygtige løsninger med de samme fordele som metro og letbane - og med kortere anlægstid - sikrer klimavenlige transportløsninger, hurtigt.

BRT er kendt over alt i verden, men vi mangler endnu at få implementeret løsningen i Danmark. BRT står for Bus Rapid Transit og kan bedst beskrives som en slags metro i gadeplan. Internationalt er konceptet anerkendt  til byer med stigende transportbehov og brug for at reducere særligt trængsel. Konceptet har mange af de samme fordele som tog, metro og letbane og kan transportere 300 passagerer pr. enhed - ligesom metro. Men BRT er derudover hurtigere og billigere at anlægge. Og så er løsningen designet til gaden og moderne byrum med klimavenlige og støjsvage transportenheder. BRT kører i egne vejbaner og er derfor også oplagt til førerløs drift. 

Verden over har BRT-løsninger drevet byudvikling, og det vil BRT også kunne gøre i Danmark. Som transportløsning er BRT designet til vejeen ved at bruge samme teknologi, regulering og infrastruktur. Den korte anlægstid har gjort systemet populært i mange byer på verdensplan. 

Man stiger på og af ved perroner i gadeplan, BRT-linjerne kører i egne vejbaner, hvilket giver hurtig rejsetid og fjerne risiko for at sidde fast i bilkøer. Og så har løsningen over 8 afgange i timen, som gør det en meget pendlervenlig rejseform. 


Mindre trængsel


Trængsel er allerede en stor udfordring på vejnettet i og omkring de større byer, og med stigende befolkningstilvækst er trængselsudfordringen stigende. Se f.eks. Movias seneste analyser om trængsel i hovedstadsområdet her. Erfaringerne med BRT er, at løsningen mindsker trængslen. Med egne vognbaner kan BRT levere en pålidelig drift - fri af trængsel og kødannelse, og det kan tiltrække bilpendlere. Løsningen er endvidere af samme høje kvalitet, som kunderne oplever i metroen. Der er tale om større enheder med mere luft og lys, som er rarere at opholde sig i, kan rumme 300 passagerer ad gangen, og som er lette at finde i gadebilledet. 

Egnet til førerløs drift


Teknologien til førerløse køretøjer er i disse år i hastig udvikling. BRT-systemer er designet til den førerløse teknologi, fordi BRT-linjerne kører på egne vejbaner i fast rute uden at møde blandet trafik på de afskærmede BRT-strækninger. 


Bæredygtig investering med respekt for det klimavenlige byliv


BRT i hovedstadsområdet kræver et samarbejde mellem stat, kommuner, regioner og Movia – som et hurtigt og klimaeffektivt svar på udfordringer med både CO2-udledning og trængsel. Med evne til at transportere 3.500 passagerer i timen pr. retning er BRT et moderne og hurtigt supplement til de mere traditionelle investeringer i metro og letbane.

Med god kollektiv transport åbnes nye muligheder for boformer og erhvervsområder, som sikrer grundlaget for byudvikling i dialog med private developere. BRT er også en attraktiv løsning til udvikling af større erhvervs- og industriområder, så virksomheder får bedre mulighed for at tiltrække dygtige medarbejdere, der forventer hurtig, pålidelig og klimavenlig transport til og fra arbejde. 


Kort anlægstid


BRT kan anlægges i etaper i takt med at bolig- og erhvervsarealer udvikles, så de positive effekter høstes gradvist. BRT er et centralt element i udviklingen af livet i hovedstadsområdet. Et liv hvor flere mennesker skal transportere sig sammen på en moderne og klimavenlig måde i bæredygtige bymiljøer.

BRT er fleksibel i forhold til fremtidens krav om miljøvenlig og pålidelig bytransport. Fordelen bygger i høj grad på, at løsningen kan indpasses i det eksisterende vejnet. Anlægstiden er kort. Løsningen er også skabt til at styrke sammenhængen mellem bydele, forstad og hovedstad. Omkring BRT-stationerne er der plads til byliv med pop-up cafeer, indkøbsmuligheder, pakkeafhentning, grønne fritidsarealer, rekreative arealer og andre services.