Fagforeninger

Movia stiller ikke krav til medlemskab af fagforening

En indehaver af en bus- eller taxivognmandstilladelse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Der er ikke krav om, at virksomheden skal være medlem af en arbejdsgiverforening og heller ikke krav om, at chaufførerne skal være medlem af en fagforening. Men chaufførernes løn- og arbejdsvilkår skal følge en kollektiv overenskomst for chauffører, der udfører buskørsel.

Trafik- og Byggestyrelsen, såvel som Movia, rådgiver ikke om fortolkning af overenskomsterne, og ved spørgsmål til den enkelte overenskomst må man derfor hente hjælp hos egne rådgivere.

Movia samarbejder naturligvis med Trafik- og Byggestyrelsen som ansvarlig myndighed på området.