Renere miljø

Cityline er mere miljøvenlig. Busserne kører CO2-neutralt på biogas, og udleder 72 pct. mindre NOx og 33 pct. mindre partikeludledning end de nuværende busser. De støjer også væsentligt mindre.

Movia samarbejder med kommuner, regioner og operatører om at skabe fremtidens grønne busløsninger. Citylines høje miljøstandard understøtter dermed Movias målrettede arbejde med at skabe en grønnere kollektiv transport.

Samtidig har Movia løbende fokus på effektiv planlægning, så busserne kører, hvor de er mest efterspurgte. For jo flere passagerer der er i bussen, jo mere miljømæssigt konkurrencedygtig er den. Derfor kan 5C transportere op til 2.200 passagerer pr. retning pr. time. I dag transporterer linje 5A ca. 1.500 passagerer pr. retning pr. time.

Læs mere om Movias miljømål i Trafikplan 2016