Covid-19 og kørsel med Flextrafik

Status den 19. oktober 2020.

På denne side finder du seneste nyt fra Movia om hvilke retningslinjer, der gælder for dig som kunde i flextrafikken under den aktuelle coronavirusepidemi i Danmark.

Alle kunder UDEN symptomer på at være smittet med coronavirus kan køre med Flextrafik som normalt.

Udviser du symptomer på at være smittet med coronavirus eller er du under mistanke for at være smittet, må du IKKE bestille en tur med Flextrafik eller køre en allerede bestilt tur.

Du er velkommen til at bestille og køre ture igen, når du er rask og har været symptomfri i 48 timer.

Driftssituation

For at reducere smittespredning med Coronavirus, er det ikke muligt at betale med kontanter, når du kører med flextur.

 

Vi beklager de gener det medfører, hvorfor Movia d. 28. september 2020 igen har åbnet op for, at kunder med en online kundeprofil også kan bestille flextur ved telefonisk henvendelse til Movias kundecenter; tlf. 70 26 27 27. 

 

Det betyder, at du skal være oprettet som onlinekunde på movia.flextrafik.dk for at kunne bestille og betale dine flexture.

 

Du kan se i videoen her, hvordan du opretter dig som kunde.

Du kan som oprettet onlinekunde ringe ind til Movias Kundecenter og bestille dine flexture. Det gælder også faste ture og forældre-barn ture.

  • For at bestille skal du have oprettet dig som onlinekunde på movia.flextrafik.dk
  • Betaling vil blive trukket på det betalingskort, der er tilknyttet din kundeprofil
  • Når du vælger at bestille telefonisk får du ikke 10% rabat, som du opnår ved selv at bestille online
  • Husk at have dit kundenummer klar ved telefonbestilling. 

Hvis du har behov for det, kan du få en pårørende til at hjælpe dig med at oprette dig som kunde og bestille ture for dig. Du er også velkommen til at søge hjælp hos Movias medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig med spørgsmål om oprettelse og kan tage imod bestilling af en flextur.

Du kan finde mere information om, hvordan du bestiller online m.m. under menuen flextur. Her kan du også finde vores videoer, som guider dig igennem oprettelse, bestilling og afbestilling. 

Du kan som oprettet onlinekunde også med fordel bestille dine ture på internettet via selvbetjeningen på siden movia.flextrafik.dk eller appen ”Flextrafik”.

Movia har i samarbejde med Region Sjælland og Dansk Person Transport lavet to korte videoer, som viser hvordan chaufførerne skal hjælpe kunderne og rengøre bilerne på en måde så smittespredning minimeres. De to videoer kan findes nederst på denne side.

Den ene video informerer også om hvordan mundbind og visir skal benyttes i flextrafikken, mens den anden blev filmet inden kravet blev indført.

Regeringen har indført krav om mundbind eller visir i al kollektive transport og flextrafik herunder flextur og plustur. Kravene er trådt i kraft lørdag den 22. august. 

Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. kan læses her.

Alle rejsende i Flextrafik opfordres til at medbringe håndsprit og mundbind eller visir. De rejsende, der ikke selv har medbragt et mundbind, vil kunne få udleveret et mundbind.

Kravet gælder alle rejsende på 12 år og derover samt de ansatte. Nogle voksne vil dog af helbredsmæssige årsager kunne være undtaget fra kravet om mundbind eller visir.

Klik her for at læse en FAQ med svar på ofte stillede spørgsmål.

Klik her for at læse sundhedsstyrelsens materiale om brug af mundbind samt video om, hvordan mundbind bruges korrekt.

Udviser du symptomer på at være smittet med coronavirus eller er du under mistanke for at være smittet, må du IKKE bestille en tur med flextrafik eller køre en allerede bestilt tur.

Du er velkommen til at bestille og køre ture igen, når du er rask og har været symptomfri i 48 timer.

Hvis du har mistanke om at være smittet, henviser vi dig til at tage kontakt til egen læge eller sundhedsvæsenet i den region du er bosiddende i: 

Det er regionerne der vurderer, hvorvidt du har mulighed for at få tilbudt transport til sygehuset, eksempelvis med henblik på at blive testet for, hvorvidt du er smittet med coronavirus (COVID-19 test).

For at sikre god afstand planlægger Movia alle ture, så det ikke er muligt at sidde på forsædet. Chaufføren er blevet bedt om at afvise kunder, der ikke ønsker at efterleve chaufførens anvisninger.

Der er i samarbejde med Dansk Person Transport fastsat følgende retningslinjer.

Små vogne (bil indrettet til højst 5 personer, chaufføren medregnet, uden kørestolsplads): Forsæde v. chauffør er spærret for passagerer. Max. 2 passagerer på bagsædet.

 

Små vogne med kørestolsplads (tre bagsædepladser og plads til 1 kørestol): Forsæde v. chauffør er spærret for passagerer. Max. 2 passagerer på bagsædet og en kørestols bruger.

 

Store vogne (med plads til 6 til 9 passagerer): Kun passagerer på fremadrettede sæder ved vindue (ingen der kører baglæns). Forsæde v. chauffør er spærret for passagerer.

 

Liftvogne: Max. 2 passagerer eller 1 kørestol per sæderække. Kun passagerer på fremadrettede sæder/kørestole ved vindue (ingen der kører baglæns). Forsæde v. chauffør er spærret for passage.

 

læs mere her.

 

For kørsel i flexrute gælder det, at fast kørsel til institutioner og skoler, hvor en gruppe af personer rejser sammen, følger samme retningslinjer som store busser, som angivet i transportministerens udmelding af 14. maj 2020 om rejsende i den kollektive transport.

I denne film kan du se hvordan flextrafikkens chauffører er instrueret i at holde en god hygiejne i bilerne og håndtere kravet om mundbind eller visir.

I denne film kan du se hvordan flextrafikkens chauffører minimerer smittespredning i flextrafikken samt  hvordan de skal reagere, hvis de får symptomer på COVID-19.

OBS: Denne video er optaget før der blev indført krav om brug af mundbind i den kollektive transport.