Spring menu over

Din sikkerhed med flextrafik

Alle flextrafikkens chauffører har været på kursus i sikkerhed

Alle de chauffører, du møder i flextrafik ordningerne har gennemgået og bestået et særligt kursus om offentlig servicetrafik og sikkerhed.

På sikkerhedskurserne lærer chaufførerne blandt andet om befordring af bevægelseshæmmede og sygdoms-alderssvækkede passagerer.

Chaufførerne lærer også at betjene liften og at spænde passagerer og kørestole sikkert fast i bilen. Desuden lærer chaufførerne at anvende den særlige trappemaskine, der bruges, hvis du sidder i kørestol og skal op eller ned ad trapper.

Af hensyn til både din sikkerhed, hvis du bruger kørestol, og chaufførens sikkerhed er der regler for, hvor brede/dybe trappetrin og repos skal være for at trappemaskinen må benyttes.