Julekørsel 2023
Årets julebestilling nærmer sig
Julebestilling af kørsel til den 24., 25. og 26. december 2023 vil foregå i weekenden den 2. og 3. december 2023 og frem til og med torsdag den 21. december eller indtil der ikke er flere pladser.
Bestilling af julekørsel kan kun ske telefonisk.
Det skal du vide, inden du bestiller din kørsel
- Du bestiller kørsel på det telefonnummer, som står oplyst i det brev, som vi har sendt personligt til dig
- Telefonerne er åbne til kl. 18:00 lørdag den 2. december og til kl. 21:00 søndag den 3. december 2023
- Sørg for at have vigtige oplysninger, som adresser og telefonnumre klar, inden du ringer
- Afbestil din kørsel i god tid, hvis du alligevel ikke får brug for den
Hvis du afbestiller din kørsel den 22. december 2023 eller senere, vil du blive opkrævet et afbestillingsgebyr på kr. 100,00 pr. enkelttur plus turens pris. Samme regel gælder, hvis turen den 24. december meldes forgæves
- I perioden den 24. december 2023 – 1. januar 2024 kan du hverken bestille eller benytte landsdækkende rejser til Fyn, Jylland og Bornholm
Skal du køre lørdag den 2. eller søndag den 3. december 2023?
Hvis du har brug for kørsel lørdag den 2. og/eller søndag den 3. december, anbefaler vi, at du bestiller dine ture senest fredagen før eller via onlinebestilling. Vi ved, at der vil være stor travlhed på telefonerne i forbindelse med julebestillingen.
Vi håber derfor på din forståelse både i forbindelse med bestilling og de afhentningstider, vi kan tilbyde dig.
Flextur - Jule-og Nytårskørsel læs her