Tilmeld dig og få en SMS om de ture, du har bestilt.
Når du bestiller Flextrafik, som plustur er en del af, kan du tilmelde dig at få påmindelser om dine ture på SMS.
Vi sender dig en SMS hhv. 24 timer og 15 minutter før det aftalte afhentningstidspunkt.
- 24 timer før minder vi dig om, at du skal huske at afbestille turen, hvis du alligevel ikke skal afsted.
- 15 minutter før oplyser vi det tidspunkt, vi forventer at hente dig. Det kan være forskudt med op til et par minutter i forhold til det aftalte afhentningstidspunkt.
OBS: Chaufføren kan godt nå at indhente tid eller blive forsinket efter, du har modtaget den sidste SMS, du skal derfor altid stå klar fem minutter før det aftalte afhentningstidspunkt, som du har fået oplyst ved bestillingen af turen.
Du vil kun modtage påmindelser på de dele af turen, som udføres af Flextrafik.
Når du siger ja til at modtage påmindelser, gælder din tilmelding for alle de Flextrafik-ordninger, som du benytter.
Du kan tilmelde dig påmindelser under siden “Min profil” når du er logget ind.
Hvis du skifter mobilnummer, skal du huske at ændre oplysningen om tilknyttet mobilnummer under din kundeprofil. Du er selv ansvarlig for at opdatere dit mobilnummer.