Spring menu over

Plustur om natten i Slagelse, Sorø og Ringsted

Nu kan du bestille en plustur helt frem til kl. 02:00, hvis du rejser med linje 460R i weekenden og på hverdage optil en helligdag. Plustur køre dig fra stoppestedet til din adresse eller omvendt og koster kun 24 kroner.

Sådan gør du:

  • Søg på din rejse fra adresse til adresse i Rejseplanen. Det er vigtigt, at du får tastet hele rejsen ind. Hvis plustur er en mulighed på denne strækning, vil den automatisk fremgå af din rejsesøgning på Rejseplanen.
  • Klik på ”bestil” og betal herefter din tur via Rejseplanen. 
  • Turen skal bestilles senest to timer før du skal afsted.

Plustur i weekenden, om natten, på 460R er et forsøg

460R er en ny buslinje, der som forsøg har givet den tidligere linje 234 flere afgange og betjening om natten efter fredag og lørdag.

I dag kan du skifte fra 460R til en plustur ved tre stoppesteder: Slagelse/Skovsø (Slagelse Kommune), Sorø Byterminal og Fjenneslev, ved Thyrasvej (Sorø Kommune). Plustur om natten tilbydes kun i kombination med en busrejse og du kan kun køre til/fra adresser i Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner.

Prisen på plustur om natten er ligesom en almindelig plustur fast 24 kr. Vi vil løbende vurdere om der er behov for flere opsamlings- eller afhentningssteder med plustur om natten på linje 460R eller noget andet, der gør plustur om natten til et godt valg for dig.

Plustur om natten løber frem til sommeren 2023. Plustur om natten og opgraderingen af 460R understøtter Region Sjællands vision om ”Fremtidens kollektive mobilitet”. Forsøget med udvidet plustur er støttet af puljen 'Kollektiv mobilitet uden for de større byer', der har til formål at skabe bedre mobilitet for borgere, der har langt til bussen. Region Sjælland og Movia står bag puljen.