Flexrute

Flextrafik Rute varetager kørsel for børn og brugere, hvis transportbehov ikke kan løses af den traditionelle kollektive trafik. Kørslen foregår primært mellem hjem og enten specialskole, pasningstilbud eller beskyttet værksted. Eleverne/brugerne er visiteret af kommunen til kørselsordningen, som køres som planlagt rutekørsel, det vil sige kørsel i faste ruter og til faste tidspunkter, hvor flere brugere/elever kører sammen.

Koordineret kørsel giver stordriftsfordele

Skoler og institutioner har tilknyttet borgere fra flere kommuner. Flextrafik Rute koordinerer opgaverne og udnytter dermed vognparken optimalt. Flextrafiks kontrakter med mange forskellige vognmænd/taxi medfører en sikkerhed for levering, som gør, at vi altid kan finde en egnet vogn til opgaven blandt de mere end 1.000 vogne, som er tilknyttet Flextrafik.

Hvilke typer kørsler kan Flextrafik varetage for kommunerne?
Flextrafik Rute kan for eksempel varetage følgende typer kørsler:
•kørsel af fysiske og psykiske handicappede til dag/aften tilbud
•kørsel af specialskoleelever til/fra hjem/skole/SFO
•kørsel til/fra aflastningsinstitutioner.

Kørslen, som varetages af Flextrafik Rute, er reguleret i henhold til Folkeskoleloven og Serviceloven.

Der findes to typer af Flexrute, nemlig Flexrute Voksen og Flexrute Barn. Læs mere på undersiderne herom.