Vi koncentrerer os primært om at holde fokus oppe foran. Det betyder, at forholdene længere tilbage i bussen kan være svære at overskue for vores medarbejdere i løbet af dagen.
Derfor gør det en stor forskel, når vi får feedback ind fra dig.
Fortæller du os, at der er beskidt, gør vi rent. Er sædet i stykker, lapper vi det. Kører chaufføren lidt for friskt, fortæller vi ham eller hende det. Din løbende feedback ender ikke i en papirkurv eller som ulæste mails. Den bliver gennemgået dagligt. Hold dig derfor endelig ikke tilbage, når du ser noget, der kræver handling.
Hvis du ønsker at klage over din rejse med vores busser eller lokaltog, skal du henvende dig via kontaktformularen på dinoffentligetransport.dk