Dragør Kommune

Der er få ændringer i busnettet i selve kommunen, men grundet ændringer i København og Frederiksberg vil en række buslinjer som kører i Dragør Kommune, få nye rejsemål og endestationer.

Dragør bliver som hidtil betjent af både en S-bus og tre lokale buslinjer. Linje 250S erstatter på Amager den nuværende linje 350S, men vil fremover køre via Langebro til Hovedbanegården, hvorfra der kan skiftes til Cityringen og øvrige tog. Linje 250S vil give en ny direkte forbindelse fra Dragør til bl.a. Frederiksberg og Gladsaxe.

Forbindelsen fra Dragør til Nørreport St. vil fremover inkludere et skift til metroen ved Lufthavnen eller Amagerbro St., eller til Regionaltog ved Tårnby St.

Linje 34 vil få endestation ved Bella Center St. og ikke køre videre mod Sydhavnen og Frederiksberg. Linje 35 vil få endestation på Sundbyvester Plads, og ikke længere køre til DR Byen St.

I nedenstående link kan du læse mere om Dragør Kommunes nye busnet. Busnettet er opdelt i et strategisk net (hvilket dækker A-, C- og S-busser) og et lokalt net. Det strategiske net er allerede vedtaget politisk i Movias bestyrelse, mens det lokale net skal vedtages politisk i april 2018.

Kommunebeskrivelse

Kommunekort