Bispebjerg

Mange skal vænne sig til et nyt busnet i Bispebjerg; nye navne på buslinjerne, nye rejsemønstre og nye transportformer. Bus, tog og metro sikrer, at der fortsat er forbindelse til de vigtigste rejsedestinationer for kommunens borgere som Indre By, Nørrebro osv. Derudover vil der fortsat være muligheder for at komme på kryds og tværs af bydelen.

Bispebjerg får en ny metrostation ved Nørrebro St., der bliver et endnu større skiftested og én af Danmarks største stationer i forhold til antal daglige passagerer. Herfra vil der være mulighed for at skifte mellem S-tog, metro, én C-bus, én A-bus, to S-busser og én lokal buslinje.

Ved Nørrebro St. vil linje 5C give forbindelse til Brønshøj-Husum og Nørreport St., linje 4A vil give forbindelse til Frederiksberg og Emdrup Torv og forbedre busdriften på Frederiksborgvej og videre til Høje Gladsaxe og Buddinge, S-buslinjerne 250S og 350S vil sikre forbindelse til DTU, Ballerup og Høje Gladsaxe, mens den lokale linje 12 giver forbindelse til Østerbro og Vanløse.

Frederiksborgvej mellem Emdrup Torv til Nørrebro St. vil med en ny A-buslinje blive markant bedre betjent. Linje 4A vil sikre forbindelse til det centrale knudepunkt ved Nørrebro St., hvor der kan opnås forbindelse til bl.a. Cityringen, S-tog og linje 5C.

Generelt vil mange buslinjer i Bispebjerg fortsat sikre betjening i bydelen. Mange lokale buslinjer (f.ex. linje 21, 14, 176, 184 og 185) vil betjene deres nuværende strækninger, mens de højfrekvente linjer på Frederikssundsvej fortsat sikrer forbindelser til Københavns centrale steder.

I nedenstående link kan du læse mere om Bispebjergs nye busnet. Busnettet er opdelt i et strategisk net (hvilket dækker A-, C- og S-busser) og et lokalt net. Det strategiske net er allerede vedtaget politisk i Movias bestyrelse, mens det lokale net skal besluttes politisk af berørte kommuner i april 2018.

Bydelsbeskrivelse

Bydelskort