Spring menu over

Rabatter og rejser til unge i kollektiv transport

Tillykke med de 16 år. Velkommen til de voksnes rækker. Nu skal du betale fuld pris – som de voksne, og du kan ikke længere bruge din børnebillet. Sådan er grundreglen, men der findes flere forskellige typer af rabatordninger, man kan benytte. De billettyper der findes til unge, er det som ungeudvalget skal komme med forslag til at ændre.

På undersiderne kan du læse mere om, hvordan rabatter til unge er skruet sammen i dag, og hvilke faktorer som afgør, hvilken type transport man vælger.

Ungdomskort

Der findes tre slags ungdomskort til unge mellem 16 og 26 år som giver rabat. Man kan få et ungdomskort hvis man går på en ungdomsuddannelse. Fx gymnasiet, HF, anlægsgartner eller sosu-assistent. Det kaldes et UU-kort. Hvis man går på en videregående uddannelse, kan man købe et VU-kort. De videregående uddannelser er fx pædagog, sygeplejerske, jura eller flyveleder – det vil sige alle bachelor og kandidatuddannelser, erhvervsakademi samt politi og forsvar. Hvis du ikke går på en uddannelse, er der en sidste mulighed, som er et XU. Det kan købes, hvis du har et stort rejsebehov. Ved alle 3 ungdomskort, får man mulighed for at få 50% rabat på de rejser man tager uden for sit eget takstområde.