Spring menu over
Førerløs bus, Slagelse, Drift

Førerløse busser – en del af fremtidens kollektive transport

Førerløse busser er en hjørnesten i fremtidens transport. Førerløse køretøjer vil give et fleksibelt og bæredygtigt mobilitetstilbud i både bynære geografier og uden for de større byer


Den førerløse teknologi er under konstant udvikling. I dag testes teknologien i hele verden, og ambitionerne om at skabe køretøjer, der kører 100% førerløst er høje. På trods af at den teknologiske udvikling er langt fremme, fx i forhold til vareudleveringskøretøjer og førerløse biler er der stadig en række lovgivningsmæssige og brugerrelaterede barrierer, som betyder, at en integration af teknologien i hverdagstrafikken lader vente på sig. Men der er ingen tvivl om, at biler og busser uden fører kommer til at blive en del af fremtidens mobilitet og vil skabe nye muligheder inden for såvel transport som by- og landudvikling. Movias mål er at understøtte og forme udviklingen, så teknologien kommer den kollektive mobilitet til gode.

Fokus på eget tracé og områder uden for de større byer
Movia forventer at den førerløse teknologi vil komme i spil i to geografier først: I byerne vil man se førerløse busser i særligt dedikerede busbaner, mens førerløse minibusser vil køre på vejene uden for de større byer.

I byerne er der i første omgang stort potentiale for førerløse busser i både dedikerede BRT-løsninger og som til-og fra-bringer med fokus på first & last mile. I landlige geografier kan førerløse busser bl.a. bidrage til at bringe pendlere og uddannelsessøgende fra hoveddør og videre til kollektiv transport. Uden for de større byer er trafikken mindre intensiv og kompleks og derved mere egnet til førerløs drift.

Fleksibel busdrift på bestilling
Udover at den førerløse teknologi giver nye muligheder for en fleksibel mobilitetsservice udvikles også et bestillingssystem, der sikrer yderligere fleksibilitet i den kollektive transport. I stedet for fast rutedrift vil det i nogen sammenhænge være en fordel at lade bussernes kørsel være 100% styret af et konkret passagerbehov.

Målet er at udvikle et bestillingssystem, der via en app er direkte forbundet til de førerløse busser, der ved modtagelsen af en ’ordre’ automatisk afhenter passageren. Teknologien vil muliggøre kørsel fra adresse til adresse eller fra adresse til knudepunkt. På sigt vil det også være muligt at kombinere transport af personer med transport af varer og derved udnytte den eksisterende transport bedst muligt. Førerløse busser kan uden de store omkostninger holde sig klar i et område, indtil der er behov for dem.

Billede af en førerløs bus, som kører indenfor i et sygehus. Foto: Ulrik Jantzen

Forsøg skal give vigtig viden
Movia understøtter udviklingen af førerløse busser ved at indgå aktivt i innovative forsøgsprojekter, som danner grundlag for udviklingen og sikrer at ny viden om, hvordan førerløse busser og on-demand løsninger kan indgå brugervenligt i den kollektive transport.

Hvordan fungerer den førerløse teknologi?
Førerløs teknologi udvikles og søges implementeret indenfor en bred vifte af køretøjer, herunder; biler, lastbiler, busser og mindre enheder, der kan transportere varer. Der er dog kun meget få steder i verden, hvor der kører førerløse køretøjer i fuld drift. Graden af førerløshed vurderes ud fra det, der hedder SAE-niveauer (0-5), hvor niveau 5 dækker over et køretøj, der er fuldstændigt førerløst.

Selve teknologien er forgrenet i to forskellige typer af detekteringssystem, dvs. forskellige måder som køretøjerne navigerer ud fra. I Danmark udvikles teknologien ud fra et to-faktor-system, hvor køretøjerne navigerer efter henholdsvis et 3-D kort af driftsområdet, som er integreret i køretøjets software. Samtidig har køretøjerne monteret sensorer, som vurderer om bussens placering og bevægelse er i overensstemmelse med, hvad der er planlagt for den, ligesom radaren og sensorerne også sikrer, at bussen stopper for øvrig trafik.

Det andet detekteringssystem er i højere grad bygget op omkring en kamera-teknologi, der delvist er baseret på kunstig intelligens. Her samles kørsels-data i et omfang, der gør det muligt at beregne, hvilken kørsel, der er hensigtsmæssig ud fra de givne forhold. Hvilken af de to systemer, der vil blive udbredt på markedet, når teknologien er klar, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt. Der vil sandsynligvis blive tale om en kombination af principperne i de to detekteringssystemer.

Vil du vide mere...