Trafikkøbsrapport lokalbaner 2012-2016

Alle myndigheder, der indkøber offentlig servicetrafik, er, i medfør af EU Forordning nr. 2016/2338 (PSO-forordningen), forpligtet til at offentliggøre årlige trafikkøbsrapporter.

De nærmere krav til rapporten følger af PSO-forordningens artikel 7, stk. 1, hvoraf det fremgår, at rapporten skal indeholde oplysninger om operatører af offentlig servicetrafik samt den kompensation de modtager.

Rapporten skal desuden give mulighed for at vurdere den indkøbte trafiks effektivitet, kvalitet og finansiering.

Ud fra en foreløbig juridisk fortolkning af forordningen, anser Movia kravet opfyldt gennem indsendelse af årlige nøgletal til Trafikstyrelsen, som herefter offentliggør en samlet oversigt over de regionale trafikselskabers trafikkøb af bustrafik, lokalbanetrafik og individuel handicapkørsel.

Af hensyn til en mulig benchmark af trafikkøbet af togtrafik, har Movia valgt at udarbejde en særlig trafikkøbsrapport for køb af lokalbanetrafik i Movias område, nemlig Region Hovedstaden og Region Sjælland. Rapporten er udfærdiget efter samme skabelon som rapporten vedrørende Statens køb af togtrafik.

Læs rapporten her