Velkommen til ungeudvalget

Ungeudvalget skal drøfte, udvikle og tænke. Vi skal komme med ideer og forslag til, hvordan man kan gentænke rabatter til unge, som matcher de behov unge har. For jo flere unge der tager tog, bus og metro, jo flere vil også tage den kollektive transport, når de bliver ældre. Og vi får bedre klima og mindre trængsel, når flere transporterer sig sammen.

Alle tanker og ideer skal resultere i en række anbefalinger, som Movia vil vurdere og drøfte med DSB og Metroselskabet og ungeudvalgets anbefalinger vil blive offentliggjort i løbet af sommeren 2021. I Movia håber vi meget på, at anbefalingerne bliver så gode, at de kan bruges i vores dialog med ministerierne og Folketinget om, hvilke tilbud vi fremover skal give unge i den kollektive transport.