Samarbejder

Danske og internationale samarbejder i trafikbranchen giver ny viden og inspiration

Movia samarbejder med andre danske og internationale aktører i transportsektoren for at dele viden og udveksle erfaringer.

Vi lader os inspirere af hinanden og bruger hinandens gode ideer inden for blandt andet ny teknologi, udbudsbetingelser, elektroniske billetsystemer, regler for rejsegaranti og kvalitetsstyringssystemer. Alt sammen til gavn for vores ejere og passagerer.

De danske trafikselskaber samarbejder om blandt andet busteknologi, drivmidler, kontrakter og indretning. Movia deltager også i en række internationale samarbejder.

Movias, Metros og DSBs kundevendte aktiviteter på Sjælland, herunder billetsalg, kundeservice, hittegodsadministration, rejseregler, trafikinformation, markedsføring, kommunikation m.v., for trafik, der udføres på Sjælland er i medfør af trafikselskabsloven samlet i DOT - Din Offentlige Transport. DOT blev etableret i starten af 2015.