
Formål:
Transportvaner er, som alle andre vaner, en måde at skabe overskud på ved at benytte faste rutiner og kendte rejsemønstre. Det kræver en aktiv indsats at ændre på dette. Movia bistår med dialogen med medarbejderne på virksomheden om deres transport til og fra arbejde med udgangspunkt i hjemmesiden Movia-klimatjek.dk. Det giver medarbejdere et afsæt til at træffe oplyste og bevidste valg om transporten til arbejde ud fra parametrene; klima, økonomi, rejsetid og kalorier.
Særlige anledninger til at indlede dialogen med medarbejderne kan være via en mobilitetsplan for virksomheden. Det kunne eksempelvis være nye retningslinjer for firmabiler, parkering, arbejdstider eller arbejdssted.
Sådan gør du som virksomhed:
- Find en anledning til dialog om medarbejdernes transportvalg.
- Aftal tidspunkt og sted for dialog med Movia Kontakt baeredygtigpendling@moviatrafik.dk. Ofte virker en dialog i kantinen over frokosten godt eller som en del af en mobilitetsbazar.
- Annoncér på intranettet, hvor og hvornår dialogen finder sted.
- Virksomhedens egen tilstedeværelse fremmer dialogen.
Et godt råd:
Dialogen med medarbejderne fungerer bedst, hvis den bliver tænkt ind i virksomhedens arbejde med bæredygtighed, rekruttering og trivsel på arbejdspladsen.