
Information
Formål:
Formålet med informationspakkerne er at give god og rettidig information om ændringer i den kollektive trafik. Eksempelvis, når vejen er spærret eller toget ikke kører i en længere periode; hvornår finder ændringerne sted, hvilke konsekvenser ændringerne har, og hvilke alternative transportmuligheder medarbejderne har.
Movia kan også hjælpe med indsatser, der ikke fremgår af infopakkerne. Eksempelvis, hvis kommunen eller virksomheden har en unik kanal, hvor budskabet skal deles.
En pakke består typisk af: Webtekst og -banner til intranet / hjemmeside, SoMe-tekst til sociale medier og billede til at poste på sociale medier sammen med teksten.
Materialer til virksomhed:
- Movia producerer informationspakken, der indeholder en række tekster og webelementer.
- Informationen justeres efter kommunens eller virksomhedens ønsker.
- Ved større infrastrukturarbejder udarbejder Movia også infospot, som fremsendes til virksomhed eller kommune. Infospottet kan benyttes på relevante skærme og/eller på de sociale medier.
Et godt råd:
Vær ude i god tid, når der sker større ændringer i den kollektive transport. Med informationspakkerne fra Movia kan man som virksomhed bidrage til at medarbejderne holder fast i sine grønne mobilitetsvaner.