Spring menu over

Bestyrelse

Bestyrelse

Movias bestyrelse har det overordnede ansvar for selskabet, herunder for en økonomisk forsvarlig drift

Movia ledes af en bestyrelse på ni medlemmer. De to regioner, Hovedstaden og Sjælland, har hver et medlem i bestyrelsen. Desuden har Københavns Kommune, som den kommune, der yder det største tilskud til Movias finansiering, en plads i bestyrelsen. De øvrige 44 kommuner i Trafikselskabet Movias område udpeger de resterende seks bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges for en fireårig periode, som følger kommunalbestyrelsernes valgperiode.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet. Det betyder, at bestyrelsen skal sikre en økonomisk forsvarlig drift, og at Movia ledes i overensstemmelse med Lov om Trafikselskaber.

Beslutninger træffes ved stemmeflertal
Bestyrelsen vælger selv en formand og næstformand og fastlægger en mødeplan forud for hvert år. Desuden holder bestyrelsen møder efter formandens bestemmelse, og hvis mindst tre medlemmer ønsker det.

Bestyrelsen træffer beslutninger ved stemmeflertal. Dette gælder dog ikke for beslutninger vedrørende finansiering, fordeling af buslinjer på regionale og lokale buslinjer, budget og regnskab, som kræver 2/3 flertal.



Honorarsatserne

Movia udbetaler faste honorarer til medlemmer af Movias bestyrelse. De årlige honorarsatser blev godkendt af Statsforvaltningen i 2007 i forbindelse med Movias etablering. Honorarsatserne reguleres med de for tjenestemænd i staten gældende satser. De aktuelle årlige honorarsatser pr. 1. april 2022 fremgår nedenfor.

Formand 281.454 kr.
Næstformand 112.581 kr.
Medlem 56.291 kr.

Medlemmerne af Movias bestyrelse

  • Kirsten Jensen

    Kirsten Jensen

    Borgmester, Hillerød

    Bestyrelsesformand

    Download Card
  • Yildiz Akdogan

    Yildiz Akdogan

    Københavns Kommune

    Medlem af bestyrelsen

    Download Card
  • Kenneth Gøtterup

    Kenneth Gøtterup

    Borgmester, Dragør

    Medlem af bestyrelsen

    Download Card
  • Bent Hansen

    Bent Hansen

    Borgmester, Gribskov

    Medlem af bestyrelsen

    Download Card
  • Simon Hansen

    Simon Hansen

    Borgmester, Guldborgsund

    Medlem af bestyrelsen

    Download Card
  • Felex Pedersen

    Felex Pedersen

    Region Sjælland

    Medlem af bestyrelsen

    Download Card
  • Christoffer Buster Reinhardt

    Christoffer B. Reinhardt

    Region Hovedstaden

    Medlem af bestyrelsen

    Download Card