Indkøb stoppestedsudstyr gennem rammeaftale

07. aug 2018

MOVIA NYT: Movia indgik i april 2018 en tværkommunal rammeaftale med VEKSØ for at give passagererne bedre kvalitet og mere komfort ved stoppestederne. Rammeaftalen giver kommunerne adgang til at opgradere og vedligeholde stoppesteder med moderne, ensartet udstyr.

Det er nu muligt at indkøbe stoppestedsudstyr gennem rammeaftalen.

Det første passagererne møder, når de skal med bussen, er stoppestedet. Er der ordentlige venteforhold ved stoppestedet, en bænk at vente på, læ for vind og regn, skraldespande til affald, og et ordentligt sted at stille cyklen? Hvis svaret er ja, er den første barriere for at bruge bussen allerede overvundet. Og når der investeres i bedre stoppesteder får passagererne en samlet oplevelse på tværs af kommunegrænserne.

Kommunerne kan vælge mellem to produktlinjer – et basissortiment med fokus på funktionalitet og pris til brug for stoppesteder med få brugere, og et tilkøbssortiment med højere designmæssig standard, der egner sig til opsætning ved større stoppesteder med megen trafik og i byerne. De forskellige produktlinjer hedder by og land

Læs mere om produktlinjerne, og hvordan du bestiller udstyret på Movias hjemmeside.

 


Movia er Danmarks største trafikselskab med mere end 215 mio. passagerer om året på vores knap 450 buslinjer, 10 lokalbanestrækninger og fem Flextrafik-ordninger. Movia er ejet af 45 kommuner og to regioner på Sjælland. I samarbejde med kommuner og regioner rådgiver og planlægger vi kollektiv transport på tværs af bus, lokalbaner og Flextrafik. Den kollektive transport understøtter kommunernes og regionernes visioner for vækst, bosætning, placering af arbejdspladser og mobilitet. Movia bistår kommuner og regioner med at sikre, at den kollektive transport er en attraktiv og miljøvenlig velfærdsservice for borgerne. Movia er en offentlig virksomhed og reguleres af lov om trafikselskaber.