Ny fælles kundetilfredshedsanalyse for kollektiv transport

19. nov 2018

- med fokus på kundernes samlede oplevelse i den kollektive transport og læring trafikvirksomhederne imellem

Movia har sammen med de øvrige trafikvirksomheder i Danmark udviklet en nye fælles, årlig kundetilfredshedsanalyse. Analysen er landsdækkende og går på tværs af trafikvirksomheder og transportformer. Den er  gennemført online og omfatter kunder, som bruger kollektiv transport minimum en gang årligt. Analysen er gennemført af analyseinstituttet Wilke, og baserer sig på ca. 12.000 besvarelser.

Den nye analyse belyser tilfredsheden i den kollektive transport på tværs af bus, tog, letbane og metro i hele Danmark. Både i forhold til, hvordan kunderne generelt oplever den kollektive transport, og hvordan de oplever sammenhængen, når de benytter flere transportmidler på en rejse. 

Med analysen vil sektoren også gerne afdække kundernes tilfredshed med de enkelte trafikvirksomheder. Det giver den enkelte virksomhed mulighed for benchmarke sig indbyrdes, blive inspireret og lære af hinanden, og dermed følge op på, hvordan vi løbende gør kundeoplevelsen med kollektiv transport endnu bedre.

God læselyst - læs kundetilfredshedsundersøgelse.

 

Kontaktoplysninger

Movia Kommunikation og Presse, tlf. 3613 2010


Movia er Danmarks største trafikselskab med mere end 215 mio. passagerer om året på vores knap 450 buslinjer, 9 lokalbanestrækninger og fem Flextrafik-ordninger. Movia er ejet af 45 kommuner og to regioner på Sjælland. I samarbejde med kommuner og regioner rådgiver og planlægger vi kollektiv transport på tværs af bus, lokalbaner og Flextrafik. Den kollektive transport understøtter kommunernes og regionernes visioner for vækst, bosætning, placering af arbejdspladser og mobilitet. Movia bistår kommuner og regioner med at sikre, at den kollektive transport er en attraktiv og miljøvenlig velfærdsservice for borgerne. Movia er en offentlig virksomhed og reguleres af lov om trafikselskaber.