Værktøjskassen

Fastspænding af kørestole i biler

Faktablad om fastspænding af kørestole i biler

Bilsæde eller kørestol?

Når en kørestolsbruger skal ud at køre, melder spørgsmålet sig, om vedkommende kan komme over at sidde på bilens originalsæde under kørslen, eller om det vil være nødvendigt at sidde i kørestolen.

Kunder som sidder i minicrosser eller andet trehjulet køretøj, skal som udgangspunkt altid sidde på et originalt bilsæde under kørslen.

Fastspænding af kørestolen

Kan kørestolsbrugeren ikke komme over i et originalt bilsæde som siddeplads under kørslen, bør den kørestol, der bruges under transport, være beregnet til at fungere som bilsæde.

Forankringspunkt

På samme måde som en bils sæder er fastspændt i bilens bund, skal kørestolen også spændes fast til vognbunden. Bilen som bruges til at transportere en eller flere kørestolsbrugere, er derfor forsynet med forankringspunkter til at fastholde kørestolen. Forankringspunkter er skinner eller faste punkter (kopper) i bunden af bilen.

Der findes forskellige typer af forankringspunkter, her skinner (venstre) og kopper (højre). (Billederne er venligst udlånt af Handi-Safety)

Firepunktsfastspænding

En kørestolsfastspænding er en anordning, der er beregnet til at spænde kørestolen fast i bilens bund. For at en kørestol kan være solidt fastgjort i forankringspunkterne, skal fastgøringen ske fire steder med kørestolsfastspændinger – to foran og to bagpå.

Krav til trapper

Hent faktabladet som PDF her: https://www.moviatrafik.dk/media/6543/faktablad-trpmask-og-koerestole-vers-40.pdf

Trappeafsatsen/reposen skal være minimum 120 cm på hver led, for at chaufføren kan komme rundt med trappemaskine.

På indvendige trapper må ting ikke stå i vejen for en sikker transport. Ingen løse tæpper på trappen. 

Trinhøjde maksimum 20 cm
Trindybden minimum 11 cm

Ved udvendige trapper må der ikke være løse sten eller fliser på trinene.
Trappen skal være fri for sne og is.

El-kørestole og el-scooter kan ikke befordres på trapper .
Hvis borgeren med støtte fra chaufføren kan skifte til en transportstol, kan vi køre med trappemaskine. Dækkene skal være korrekt oppumpet for at sikre, at hjulene kan bremses. Flade eller punkterede dæk kan afvises.

KRAV TIL SAMLET VÆGT

Person og kørestol må maksimalt veje 160 kilo i alt

KRAV TIL KØRESTOL

Bag på kørestolen kan bøjler, antivip eller lignende gøre det umuligt at montere kørestolen på trappemaskinen Kan bøjler eller lignende afmonteres uden brug af værktøj og kørestolen uden problemer fastmonteres til trappemaskinen, vil Movia normalvis kunne køre borgeren

Hjulbredde på minimum 37 cm og maksimum 73 cm

Bredde på rygstykke på maksimum 53 cm

Højde på minimum 33 cm til motorkasse og minimum 50 cm til batterikasse

Fastspænding af kørestolsbrugeren med sikkerhedsseler

Hvem skal anvende sikkerhedssele?

På samme måde som en passager skal anvende sikkerhedssele ved bilkørsel, skal en kørestolsbruger også være fastspændt under bilkørsel med en trepunkts sikkerhedssele og have ansigtet i kørselsretningen.

Børn med en legemshøjde på under 135 cm skal under kørslen anvende godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt, dvs. en barnestol eller en siddepude, som kunden selv skal medbringe.

Sikkerhedssele til kørestolsbrugere

Kørestolspladserne skal være udstyret med trepunktsseler ved alle kørestolspladser. Når kørestolen benyttes som bilsæde, er der jf. Færdselslovens § 80 krav om, at sikkerhedsselen benyttes.

Sikkerhedsselen skal være mærket og godkendt i henhold til reglerne i Detailforskrift for køretøjer, og skal fastgøres i bilens forankringspunkter. Disse skal være anbragt sådan, at sikkerhedsselen kan anbringes hensigtsmæssigt på kørestolsbrugerens krop, og de skal være solidt fastgjort til køretøjet.

Trepunktsselen kan bestå af to separate seler, dvs. en skuldersele og en hoftesele eller det kan være et hele – en trepunktssele.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at en sele, der er indbygget i kørestolen, men som ikke er fastgjort til bilens faste dele, som hovedregel ikke er en sikkerhedssele, idet den ikke har den fornødne styrke til at yde beskyttelse ved en kollision.

Der findes dog få undtagelser, hvor en kørestol er testet og godkendt med en integreret sikkerhedssele.

Ansvar for fastspænding

Det er chaufførens ansvar, at alle personer er forsvarligt fastspændt med sikkerhedssele inden kørslen påbegyndes.

Dispensation fra pligt til at anvende sikkerhedssele

Personer kan ved en lægeattest blive fritaget for pligten til at bruge sikkerhedsseler i visse tilfælde. Pligten til at anvende sikkerhedssele er indført ud fra et ønske om, at øge sikkerheden under kørslen, og dispensation på grund af lægelige forhold skal derfor gives under hensyn her til. Det må derfor ved afgørelsen af grundlaget for dispensation nøje afvejes, om de gener, der anføres, er så alvorlige, at de kan opveje den risiko for skader på fører og passager, som en dispensation fra lovens påbud om selebrug kan medføre.

Kunden er forpligtet til dels at fremsende en kopi af denne fritagelsesattest til Movia Flextrafik, og dels medbringe og fremvise attesten på forlangende.

Kilde: Fastspænding af kørestolsbrugeren med sikkerhedsseler, Else Marie Hansen, Hjælpemiddelinstituttet 2008

• De er for det meste markeret med et snefnug-symbol og i selve dækmønsteret er der små zig-zaggede riller, som hedder lameller, gummiet er blødere end helårs-dæk 

M+S mærkning og snefnug symbol  

• Hvis dækket er mærket med M+S mærke samt bjerg- og snefnug symbolet på siden, er det et vinterdæk. Hvis der kun er M+S (Dansk: Mudder og Sne) mærket kan der være tale om et helårsdæk. Et sommerdæk har ikke en egentlig mærkning på siden.

Befordring ad trapper med trappemaskine

Op og ned ad trapper

Som kunde i Movias handicapkørselsordning kan du blive kørt og fulgt fra entredør til entredør på alle private adresser.

Movia tilbyder manuelle kørestolsbrugere at blive befordret op og ned ad trapper til 5. sals højde.

Dette tilbud er kun muligt, fordi Movia råder over et antal vogne udstyret med trappemaskiner til dette formål. Al befordring af kørestolsbrugere over mere end et trin skal foretages med trappemaskine, således at trappebefordringen udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for såvel kunde som chauffør.

For at trappebefordringen kan foregå forsvarligt, er der forskellige krav, der skal være opfyldt – det gælder bl.a. mål, vægt og adgangsforhold.

El-kørestole og el-scooter kan ikke befordres på trapper. Men hvis kunden med støtte af chaufføren kan skifte til en transportstol, er der mulighed for at blive befordret op og ned ad trapper.

Kørestolen

Hjulbredden på en kørestol må højst være 73 cm (udvendig mål), og der skal være minimum 37 cm (indvendig mål) mellem tværstængerne på kørestolsrammen.

Bag på kørestolen kan der være bøjler, antivip eller lignende, der gør det umuligt at montere kørestolen på trappemaskinen. Men kan disse afmonteres uden brug af værktøj, og kørestolen uden problemer kan fastmonteres til trappemaskinen, kan transporten gennemføres.

Den maksimale vægt for kunde og kørestol må ikke overstige 160 kg.

Trappen

Trinhøjden må ikke være over 20 cm og trindybden skal mindst være 11 cm.

Trappeafsatsen/reposen skal være på minimum 120 cm på hver led, for at trappemaskinen kan komme rundt.

På indvendige trapper skal trappeforholdene være indrettet således, at der ikke er ting, der står i vejen for en sikker transport, og der må ikke være løse tæpper på trappen.

Ved udvendige trapper må der ikke være løse sten eller fliser på trinene. Desuden skal trappen altid være fri for sne og is.

Bemærk

Selvom ovenstående er opfyldt, er det ikke en garanti for at Movias handicapkørselsordning kan gennemføre transporten. Der kan være individuelle forhold der bevirker, at en sikker og forsvarlig befordring med trappemaskinen ikke er muligt. I disse tilfælde vil turen ikke blive gennemført og såfremt der er tale om et problem på en besøgsadresse vil kunden blive kørt retur. Er du i tvivl om netop din trappeopgang bedes du kontakte os på tlf.: 70 26 27 27, der kan hjælpe til med uafklarede spørgsmål.

Bekendtgørelse om energi- og miljøkrav

Bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. 1)

I medfør af § 12, stk. 1, nr. 13, samt § 16, stk. 2, i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 12, stk. 3:

Formål 

• 1.Denne bekendtgørelse regulerer CO2-udledningen og luftforureningen fra biler, der anvendes til taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport eller til kørsel på grundlag af tilladelse til offentlig servicetrafik. Bekendtgørelsen gælder for biler, som registreres til disse anvendelsesformer første gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

Definitioner 

• 2.Ved biler forstås i denne bekendtgørelse biler, der anvendes til taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport eller til kørsel på grundlag af tilladelse til offentlig servicetrafik. De inddeles i:

1) Almindelig bil: Bil indrettet til højst 5 personer, føreren medregnet.

2) Storvogn I: Bil indrettet til 6 eller 7 personer, føreren medregnet.

3) Storvogn II: Bil indrettet til 8 eller 9 personer, føreren medregnet.

• 3. I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler nr. 655 af 20. juni 2012 vedrørende måling og angivelse af brændstofforbrug samt opdeling i energiklasser.
• 4. I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), bilag 1, skema 1 og 2.

Energi- og miljøkrav 

• 5. For biler gælder følgende krav til energiklasser, jf. dog § 7:

1) Almindelig bil skal være i energiklasse A eller bedre (mindst 18,2 km/l for benzinbiler og 20,5 km/l for dieselbiler), dog skal limousiner i kategorien almindelig bil være i energiklasse C eller bedre (mindst 14,3 km/l for benzinbiler og 16,1 km/l for dieselbiler).

2) Storvogn I skal være i energiklasse B eller bedre (mindst 15,4 km/l for benzinbiler og 17,3 km/l for dieselbiler), dog skal limousiner i kategorien storvogn I være i energiklasse E eller bedre (mindst 11,8 km/l for benzinbiler og 13,2 km/l for dieselbiler).

3) Storvogn II skal være i energiklasse E eller bedre (mindst 11,8 km/l for benzinbiler og 13,2 km/l for dieselbiler).

• 6.Biler skal minimum opfylde kravene til Euro 5.
• 7.Følgende biler er undtaget fra kravene i § 5 og § 6:

1) Limousiner, som har en akselafstand over 3500 mm, eller som er registreret første gang for mere end 35 år siden.

2) Biler udstyret med fastmonteret lift og indrettet til befordring af mindst 2 kørestole.

3) Biler indrettet til liggende sygetransport med bårerum og 1-2 sæder i patientkabinen.

• 8. Dieseldrevne biler, som ikke er forsynet med partikelfilter, skal være synet og godkendt med et eftermonteret partikelfilter jf. bekendtgørelse om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter.
• 9. På biler må der ikke foretages konstruktive ændringer, der forringer bilens energi- eller miljøegenskaber.

Regulering 

• 10.Trafikstyrelsen udarbejder årligt et udkast til en vurdering af, om der er mulighed for en justering af energi- og miljøkravene i forhold til den teknologiske udvikling og udbuddet på markedet. Udkastet sendes i høring hos relevante organisationer og myndigheder inden udgangen af april måned. Vurderingen offentliggøres på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Straf 

• 11.Med bøde straffes den, der overtræder §§ 5, 6, 8 og 9.

Ikrafttræden 

• 12.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1128 af 12. september 2013 om energi- og miljøkrav til taxier m.v. ophæves.

Overgangsbestemmelser 

• 13.Bekendtgørelsen gælder for biler, som registreres til anvendelsesformerne, jf. § 1, første gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Biler, for hvilke, der er indgået bindende leveringsaftale før offentliggørelsen af denne bekendtgørelse, kan dog registreres til og med den 30. november 2014, såfremt bilerne opfylder energi- og miljøkravene i bekendtgørelse nr. 1128 af 12. september 2013, og der foreligger en af Trafikstyrelsen udstedt dispensation, jf. stk. 3.

Stk. 3. Dispensationsansøgning indsendes til Trafikstyrelsen vedlagt dokumentation for, at der er indgået bindende leveringaftale før offentliggørelsen af denne bekendtgørelse om levering inden den 1. december 2014, samt at bilerne er bestilt med taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport eller kørsel på grundlag af tilladelse til offentlig servicetrafik som anvendelsesformål.

Stk. 4. § 8 gælder uanset datoen for bilens registrering til taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport eller til kørsel på grundlag af tilladelse til offentlig servicetrafik.

Stk. 5. § 9 gælder desuden for biler, der er registreret til taxikørsel, limousinekørsel eller sygetransport første gang her i landet den 15. september 2009 eller senere.

Stk. 6. § 9 gælder desuden for biler, der er registreret til kørsel på grundlag af tilladelse til offentlig servicetrafik første gang her i landet den 1. marts 2012 eller senere.

Trafikstyrelsen, den 19. august 2014

Carsten Falk Hansen

/ Janni Torp Kjærgaard

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Foliering af garantivogne

Volkswagen Caddy Maxi

Mercedes-Benz Sprinter

Når leverandøren folierer, så skal den gule farve være: 

Movia gul: Pantone 130
Den lysegule farve i prikkerne: Hvid i 40% transparenthed

Til brug ved firma logo skal det være:
Movias font ATB, ( se vedhæftet)
Bogstavhøjde: 30 mm
Farve: sort

Kvalittetsopfølgning - Fokus ved kontrol

Chaufføren

• Identitetskort
• Uniform
• Kørekort
• Uddannelsesbeviser

Vognen

• Ren og velholdt
• Ildslukker
• Førstehjælpskasse
• Hygiejnekit
• Flextrafik-skilte
• Informationsmateriale
• Operatørnavn på vogn
• Vinterdæk (15/11-31/03)

Kun liftvogne

• Trappemaskine
• Ekstra batteri til trappemaskine
• Transportstol med benstøtter
• Seler
• Autostol

Transporten

• Elevator
• Trapper
• Trappemaskine anvendt
• Kunde fastspændt i trappemaskine
• Kørestol fastspændt i vogn
• Service til og fra dør

Oversigt Forkortelser Region H og SJ

   Se uheldsrapport her

Læs hvordan her.

Kørsel på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Glostrup – en orientering til chauffører der kører med børn og unge til afdelingen.

Når du som chauffør for første gang møder de børn og unge, der er tilknyttet centret, kan det være svært at vide, hvordan du bedst forholder dig til - og tackler forskellige situationer. Du kan sjældent umiddelbart se barnets/den unges vanskeligheder, handikap eller sygdom. 

Derfor har vi lavet denne orientering, der giver dig et kort indblik i nogle af de mest almindeligt forekommende situationer: 

• Barnet/den unge hører ikke efter, hvad du siger 
• Barnet/den unge glemmer aftaler og regler 
• Barnet/den unge glemmer sine ting, legetøj, tøj o. lign. 
• Barnet/den unge bliver let distraheret og afledt 
• Barnet/den unge er urolig og har svært ved at sidde stille - kroppen er konstant i gang 
• Barnet/den unge taler meget 
• Barnets adfærd kan fejlagtigt virke provokerende 
• Barnet/den unge kommer til at gøre dumme ting og sige dumme ting 
• Barnet/den unge har vanskeligt ved at kommunikere, forstår ikke altid meningen med det, du siger og opfatter ting - også ord - meget konkret 
• Barnet/ den unge kan blive bange for bl.a. voldsom musik og barske nyheder i radioavisen 
• Barnet/den unge har vanskeligt ved at aflæse andre menneskers mimik og gestik og vanskeligt ved at leve sig ind i andres følelser og ønsker og går derfor ofte fejl af andre 
• Forældrene kan være pressede og kan have svært ved at have børnene klar til tiden 
• Forældrene får måske talt lidt hårdt til chaufførerne 
• Faste siddepladser er godt for børnene/de unge - det giver tryghed 

Husk - du ”bestemmer” i bilen, ikke forældre eller personale 

Sker det, at der ikke er en voksen til at tage imod barnet, når du skal aflevere barnet om eftermiddagen, skal du køre retur til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center afdeling Glostrup og henvende dig på afsnit B201 

Hvis du oplever vanskelige situationer med barnet/den unge, er det vigtigt, at du først taler med personalet på centret. Centrets personale er vant til at omgås børn og unge med særlige vanskeligheder, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at personalet taler videre med barnet/den unge og evt. forældrene, når det er nødvendigt. 

Vi opfordrer til, at du fortæller personalet om det, du oplever som svært, og du er altid velkommen til at ringe - og også gerne komme ind på afsnittet og tale med os. 

Du har som chauffør ansvaret for barnets/den unges sikkerhed i bilen, og vi inviterer dig til dialog og samarbejde for at sikre dette bedst muligt. Det er centrets erfaring, at problemerne bedst løses, inden de vokser sig store og bedst løses tæt på der, hvor man kender børnene/de unge bedst. 

Telefonnumre til alle centrets afsnit finder du på kørselslisterne. 

Du er altid velkommen til at kontakte undertegnede. 

Venlig hilsen 

Tina Jacobsen, udviklingschef 

Afdelingens kontaktperson for kørslen, Sygepl. Tanja Hedin Tlf. 3864 0428 / 21191109 

Senest revideret den: 9. oktober 2014 

Formular til indberetning – afregning

Link: Movia Afregning - Trin 1 (moviatrafik.dk)

Se tilladelsen her.

Seleforlængere

Husk at alle liftvogne (type 4, 5 og 6) skal medbringe seleforlængere, når de kører for Movia.
Vi har fået flere klager fra kunder, som oplever, at der ikke forefindes seleforlængere i bilerne.

Uniformering - Gældende krav til uniformering

Alle chauffører, der udfører kørsel for Movia skal være velsoignerede og præsentable.

Operatørens firmanavn/logo samt Flextrafiks navn/logo skal tydeligt være påtrykt/broderet foran på uniformen.

Chauffører skal være iklædt den af Movia godkendte uniform i tjenesten. Operatøren har pligt til at sikre sig, at chaufføren, senest 2 uger efter ansættelse, er iført beklædning, der overholder følgende krav:

• Ensfarvet hvid eller blå skjorte, trøje eller polo.
• Mørke lange ensfarvede sorte/mørkeblå benklæder med 2 lyse vandrette refleksstriber på hvert bukseben, placeret under knæet jf. EN471 eller tilsvarende. Der accepteres ikke cowboybukser, jogging-/træningsbukser eller gamacher.
• Mørke ensfarvede lukkede sko.
• Mørk (sort/mørkeblå) ensfarvet jakke.
• Anvendes kasket eller anden hovedbeklædning, skal den være ensfarvet og reklamefri. Kasketskygge skal være fremadvendt.

Al beklædning og/eller tilpasning af beklædning f.eks. påsyning af refleksstriber skal foretages af en professionel leverandør efter operatørens eget valg.

Taxioperatører:

Ved ”Taxioperatør” forstås en operatør, hvis vogne er tilmeldt kørsels- eller bestillingskontor. Kan bære egen godkendt uniform, dog accepteres shorts/nederdel og åbne sandaler ikke. Desuden skal chaufføren bære et chaufføridentitetskort med Flextrafiks logo, som udleveres af Movia, medmindre Flextrafiks logo er påtrykt/broderet foran på uniformen.

Busselskaber:

Kan bære egen godkendt uniform, dog accepteres shorts/nederdel og åbne sandaler ikke. Desuden skal chaufføren bære et chaufføridentitetskort med Flextrafiks logo, som udleveres af Movia, medmindre Flextrafiks logo er påtrykt/broderet foran på uniformen.

Taxi- og busoperatører skal indsende profil/uniformsregulativ med foto til Movia, som skal godkende dette inden driftsstart. Ændringer hertil skal ligeledes indsendes af alle operatører i kontraktperioden.

Begge sendes til: operatorer@moviatrafik.dk

Stenslag på forruden

Stenslag eller revner i i bilruden, kan betyde, at bilen ikke er lovlig. På FDM's hjemmeside finder du en guide til at sikre, at dit køretøj er lovligt.

http://www.fdm.dk/biler/vedligeholdelse/regler-stenslag-paa-forrude-ved-syn

 Flextrafik logo

Se formular her.

Montering af autostole

Informationer om fastspænding af barnestole. 

Det er livsvigtigt, at barnestole monteres korrekt. Følg derfor anvisninger og regler for montage af netop den type du har med i vognen.

Sådan monteres autostole med bilens 3-punktsele

https://www.youtube.com/watch?v=U-JG_EEhdBs

Autostole til Isofix - Korrekt montering med bilens Isofix-beslag

https://www.youtube.com/watch?v=TwxLSOEOmRI

Transport af tøris og biologisk materiale

Transport af Tøris og UN 3373 Biologisk Materiale, Kategori B på landevej.

Når UN 3373, biologisk materiale, transporteres på tøris, skærpes kravene i forhold til, at der kun er tøris i kassen:

1. Emballagen skal være af god kvalitet og stærk nok til at modstå de stød og belastninger, der normalt kan forventes under transport. Emballager skal være udformet og lukket på en sådan måde, at indholdet ikke under normale transportforhold kan slippe ud på grund af vibration eller temperatur-, fugtigheds- eller trykændringer.
    
2. Emballagen skal bestå af mindst tre dele:
   a. en primærbeholder
   b. en sekundæremballage og
   c. en ydre emballage, hvor enten den sekundære eller den ydre emballage skal være stiv.
    
3. Primærbeholdere skal anbringes i sekundæremballager på en sådan måde, at de under normale transportforhold ikke kan gå i stykker, punktere eller lade indholdet slippe ud i sekundæremballagen. Sekundæremballager skal være fast nedpakket med egnet stødabsorberende pakningsmateriale i en ydre emballage. Eventuelle utætheder må ikke påvirke pakningsmaterialets eller den ydre emballages funktion.
    
4. Mindst en af den ydre emballages flader skal måle 100 mm X 100 mm.
    
5. Det komplette kolli, skal være i stand til, at klare en faldprøve fra en faldhøjde på 1,2 m. Efter faldprøven må der ikke være udslip fra primærbeholderen/ primærbeholderne, som fortsat, når det er nødvendigt, skal være beskyttet af absorberende materiale i den sekundære emballage.
    
6. Hvis der benyttes carbondioxid, (tøris), skal emballagen være konstrueret og fremstillet således, at den kan frigive gasformigt carbondioxid for at forebygge opbygning af tryk, som kan bryde emballagerne.
   
   Følgende kræves ved forsendelse af tøris + UN 3373 via landevej Pakken skal mærkes med følgende:

• Rhombeformet (firkantet) UN-mærkat med UN 3373.
• Mærkat med « BIOLOGISK STOF KATEGORI B».
• Den ydre emballage skal ligeledes mærkes med ”Carbondioxid, fast” eller ”Tøris” efterfulgt af ”som kølemiddel”

Hvis ovenstående er opfyldt, er forsendelsen ikke omfattet ADR, dvs. ingen transportdokumenter, uddannelse o.l.

Vejledning til personale udenfor sygehuse

Erhvervsbetinget virussmitte

Sundhedspersonalet bliver sjældent smittet gennem kontakt med krops- og vævsvæsker.

HIV, hepatitis B og hepatitis C virus kan smitte ved, at blod eller vævsvæ- sker bringes ind i en anden persons blodbane. Da der dagligt på vores arbejdsplads udføres en lang række undersøgelser og indgreb, kan der være en mindre risiko for smitte.

Hvis du alligevel ved utilsigtede hændelser udsættes for mulig virussmitte med HIV eller hepatitis B, hepatitis C i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at blive undersøgt og behandlet på Regionens Akutafdelinger og skadestuer. Hvis skaden er sket skal du blot ringe til Akuttelefonen, 70150708. Efterfølgende behandling og vaccination betales af din arbejdsgiver.

Hvordan kommer virus ind 

Stik- og skæreuheld
Sprøjt i øjne
Sprøjt på slimhinder
Gennem sår og eksem

Hvilke vævsvæsker kan være smitsomme

Blod
Alle væsker der indeholder synligt blod
Væske fra hudblærer Væsker fra kroppens indre hulrum: F.eks. rygmarvsvæske, ledvæske, fostervand
Vaginalsekret
Sæd

Vævsvæsker der ikke anses som smitsomme

(hvis de ikke indeholder synligt blod)
Urin
Afføring
Opkast
Spyt
Tårer
Luftvejssekret

Hvor stor er risikoen for virussmitte?

Risikoen er størst ved: Dybe stik, hvor der er synligt blod på kanylen eller instrumentet. Blod og vævsvæsker fra patienter med sygdommen i udbrud (højviruskoncentration)

HIV-smitte

HIV findes hos mindre en 0,1% af alle patienter Smitteoverførsel med inficeret blod er kun sket i 0,3% af alle stikskader, hvor vævsvæsken fra kendt smittet indgik Risikoen ved slimhindekontakt er endnu lavere, ca. 0,1% Overførelse af smitte gennem intakt hud hos sundhedspersonalet er aldrig rapporteret.

Hepatitis B og C-smitte

Risikoen for smitteoverførsel ved stikskader med hepatitis B inficeret blod er 6-30%
For hepatitis C er risikoen ca. 2%

Hvis uheldet sker

Sår og hud, der har været udsat, vaskes med vand og sæbe, hvis muligt brug hospitalssprit eller klorhexidinsprit Slimhinder skylles med vand Notér patientens data, hvis de kendes Ring hurtigst muligt til Akuttelefonen, 70 15 07 08

HIV

Der er på nuværende tidspunkt ingen vaccine mod HIV-smitte.

Hepatitis B

Vaccine mod hepatitis B efter stikuheld mindsker risikoen for smitteoverførsel eller giver et mildere sygdomsforløb.

Hepatitis C

Der er på nuværende tidspunkt ingen vaccine mod hepatitis C.

Hvad sker der i Skadestuen

Akutafdelingen/Skadestuen foretager en vurdering, af om du kan være virussmittet, og om du derfor skal have behandling.

Grupper med relativ høj risiko for at være smittebærere

Nuværende og tidligere stofmisbrugere (sprøjte)

Mænd der har sex med mænd Patienter med blødersygdom Patienter der tidligere har fået mange blodtransfusioner

Personer med langvarige ophold i områder, hvor forekomsten af infektioner er høj (Asien og Afrika)

Blodprøver

Der tages blodprøver (basisværdier). Svarene på blodprøverne bliver sendt til din egen læge.

Behandlingen

Er afhængig af risikovurderingen.

HIV

Behovet for forebyggende HIV-behandling vurderes af sygehuset.

Hepatitis B

Uanset vaccinationsstatus bliver alle tilbudt hepatitis B vaccination. Opfølgende vaccination af afhængigt af blodprøvesvar.

Hepatitis C

Der er ingen vaccine mod hepatitis C.

Hvad skal du selv gøre efter skadestuebesøget?

Blodprøvesvarene går til din egen læge, hvor du skal henvende dig der for at få svar og information om vaccination, behandling og kontrol. Opfølgning på vaccination foretages efter 1, 2 og 12 måneder. Din egen læge foretager også kontrolblodprøver efter 1, 3 og 6 måneder. Du får nærmere information om dette på Akutafdelingen/Skadestuen. Din arbejdsgiver betaler behandlingen. Hvis du ønsker blodprøver taget anonymt, kan du tale med personalet på Akutafdeling/Skadestue.

Skadesanmeldelse

Du skal selv anmelde uheldet som arbejdsskade til din lokale arbejdsmiljøgruppe. Du bør tale med arbejdsmiljøgruppen om, hvordan fremtidige uheld kan forebygges. Smitte med HIV, hepatitis B og hepatitis C er optaget på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme.

Forholdsregler

Den skaderamte kan uden begrænsning fortsætte sit normale arbejde. Da HIV og hepatitis kan overføres seksuelt, tilrådes brug af kondom indtil negativt blodprøvesvar foreligger 6 måneder efter uheldet. Du kan få flere oplysninger og vejledning hos din egen læge, din lokale arbejdsmiljøgruppe, AIDS linien, tlf.nr. 33911114, Stikboksen.dk​.

Reff.Arbendsbiljoweb.dk, Stikboksen. dk, Sundhedsstyrelsen.dk, Sundhed.dk, sst.dk og at.dk

Se køreplanen her.

Sejlplaner

Fejø – Kragenæs: https://lollandfaergefart.lolland.dk/sejlplaner/sejlplaner-fejoe-kragenaes

Femø – Kragenæs: https://lollandfaergefart.lolland.dk/sejlplaner/sejlplaner-kragenaes-femoe

Askø – Bandholm: https://lollandfaergefart.lolland.dk/sejlplaner/sejlplaner-bandholm-askoe

Sejerø – Havnsø: https://kalundborg.dk/borger/veje-teknik-og-miljoe/sejeroebugtens-faerger

Nekselø – Havnsø: https://kalundborg.dk/borger/veje-teknik-og-miljoe/sejeroebugtens-faerger

Agersø – Stigsnæs: https://aofaerger.slagelse.dk/sejlplaner

Omø – Stigsnæs: https://aofaerger.slagelse.dk/sejlplaner

Orø – Hammer Bakke: https://xn--strefrge-n0a8o.dk/sejlplan/

Vær opmærksom på, at Movia Flextrafik ikke benytter færgeoverfarterne:

• Kulhuse-Sølager
• Hundested-Rørvig 
• Holbæk-Orø (til/fra Orø benytter du færgen til/fra Hammer Bakke)

Du bør som chauffør sætte din GPS op til ikke at benytte færgeoverfarter. Systemet giver dig køretid til at køre hele vejen imellem de angivne stop

Vælger du alligevel at benytte dig af en af disse færger, vil udgiften til billetten ikke blive refunderet af Movia Flextrafik.

Se Flex stoppesteder her.

Se en oversigt her.

Kørsel med blinde

I Flextrafik kører vi med blinde og svagtseende, der nogle gange har deres førerhund med.

I din køreordre vil der stå et Ø, hvis turen er bestilt til at inkludere en førerhund. Vær opmærksom på dette! Du må ikke nægte at tage en førerhund med!

Kørsel med børn med handicap

10 gode råd til kørsel med børn med handicap:

1. Korte enkle beskeder
2. Forudsigelighed
3. Guidning frem for skældud
4. Forberedelse 
5. Vær præcis når du taler med barnet
6. Undgå krav om svar der kræver tidsfornemmelse 
7. Faste aftaler overholdes
8. Undgå krav om øjenkontakt
9. Spørg forældre/personale om barnets behov/vaner
10. Positiv tilgang uden ironi

1. Korte enkle beskeder
   
   Børn med handicap kan have svært ved at forstå og følge en besked, der er lang og kompliceret. Beskeder skal helst være kortfattede og enkle. Hvis du vil bede/spørge om flere ting, så sig én ting ad gangen og afvent handling/svar på dette, før du beder/spørger om den næste ting.
    
2. Forudsigelighed
   
   Børn med handicap har som udgangspunkt brug for struktur og forudsigelighed i deres dagligdag for at kunne trives. Derfor kan det være vigtigt, at de kender deres chauffør, ved hvor de skal sidde og kender ruten. Uventede situationer kan fremkalde unødig stress og føre til en dårlig kørselsoplevelse for såvel passagerer som chauffør.
    
3. Guidning frem for skældud
   
   Et barn med handicap kan have svært ved at gennemskue sociale regler og rammer, og derfor kan det føre til, at barnet agerer på en uhensigtsmæssig måde. Frem for at fortælle barnet, hvad det har gjort forkert, kan det anbefales, at man fortæller barnet, hvordan man foretrækker, at det fremadrettet skal agere i en lignende situation. 
    
4. Forberedelse 
   
   Børn med handicap har – som nævnt i punkt 2 – som udgangspunkt behov forudsigelighed i deres dagligdag. Derfor er forberedelse på såvel nye som genkendelige situationer centralt. Man kan ikke forvente, at barnet kan forestille sig disse situationer uden at få sat ord på. Derfor er det vigtigt, at man forbereder barnet.
    
5. Vær præcis når du taler med barnet
   
   Som nævnt i punkt 1 er enkle sætninger at foretrække. Brug ord barnet kender til, og brug dem i korte enkle sætninger. Vær tydelig omkring hvad der forventes af barnet.
    
6. Undgå krav om svar der kræver tidsfornemmelse 
   
   Børn med handicap kan have en nedsat tidsfornemmelse, og derfor kan det være en fordel, hvis man undgår ordvalg som indikerer en sådan. Undgå at sige `2 sekunder, øjeblik etc.`. Vær konkret når der skal tales tid og brug gerne hjælpemidler som alarmer på mobiler eller visuelle hjælpemidler.
    
7. Faste aftaler overholdes
   
   Børn med handicap kan have svært ved at håndtere afvigelser fra det vanlige og fra ting, der er lovet dem. Det handler ikke om, at de ikke gider, men om, at de har brug for den struktur i dagligdagen, som faste aftaler giver dem.
    
8. Undgå krav om øjenkontakt
   
   Børn med handicap kan have svært ved både at fastholde en øjenkontakt og koncentration på en og samme tid. Derfor kan du sagtens tiltale børnene uden at afkræve øjenkontakt. 
    
9. Spørg forældre/personale om barnets behov/vaner
   
   Forældrene til et barn med handicap og personalet omkring barnet ligger inde med en unik viden om det enkelte barn, som kan bruges i kørselssituationen: Enkel viden om diagnose, vaner og behov er centrale og kan medvirke til, at køreturen forløber langt bedre. Yderligere gør denne tilgang også forældrene langt mere trygge.
    
10. Positiv tilgang uden ironi
    
    Alle børn har brug for en positiv tilgang for at kunne trives, og dette gør sig også gældende for børn med handicap. Her er ansigtsmimik, fravalg af ironi og et enkelt ordvalg centralt, idet børn med handicap kan have problemer med at forestille sig, hvad andre tænker og mener. Hvis de er usikre i en situation, kan det medføre unødig stress.

1. Klar besked om god hygiejnepraksis - Baggrund

Både i og udenfor sygehuset er der mennesker, der fejler noget smitsomt. Men det er ikke altid muligt at vide, hvilke mennesker som kan give smitte videre til andre.

Når du har kontakt med andre mennesker er det derfor sygdomsforebyggende at få indlært en god hygiejnepraksis. Denne forebygger både, at der sker smitte fra patient til patient, fra patient til personale og fra personale til patient.

Da smitstoffer kan forekomme i opkast, afføring, urin, blod og andre kropsvæsker, bør man i forbindelse med transport af patienter, hvor der sker uheld med ovenstående, få det forurenede område rengjort og evt. desinficeret umiddelbart efter uheldet.God hygiejnepraksis i forbindelse med den siddende patientbefordring er da omhyggelig håndhygiejne, udluftning og rengøring af bilen.

2. Klar besked om god hygiejnepraksis - God hygiejnepraksis er

• Ved kontakt med opkast, afføring, urin og blod beskytter du dig sig selv med engangshandsker (vær opmærksom på, at få opsmøget evt. lange ærmer) og plastikforklæde
• Ved optørring, opsugning, rengøring og evt. desinfektion skal du anvende engangspapir, engangsklude og evt. Response superabsorberende granulat
• Du samler engangshandsker, plastikforklæde, engangspapir og klude i en plasticpose og kasserer dette som almindeligt affald (de nødvendige hjælpemidler findes i hygiejnepakken)
• Til sidst skal du sørge for at få hænder og håndled desinficeret med håndsprit (fx Flora Free Alcohol Foam)
• Håndesinfektion udføres som beskrevet i folderen om håndhygiejne

3. Klar besked om god hygiejnepraksis - Patienter med MRSA

I forkortelsen MRSA står M for Methicillin, der er et antibiotikum, R for resistent (modstandsdygtig) og SA for Staphylococcus aureus, der betyder gule stafylokokker. Alle mennesker bærer hvide stafylokokker, som ikke giver anledning til sygdom. Gule Stafylokokker bærer mange i perioder uden at være syge. De kan dog give anledning til mindre alvorlige sygdomme som børnesår og bylder og især, hos i forvejen svækkede personer, mere alvorlige infektioner som lungebetændelse og blodforgiftning, der skal behandles med særlig medicin.

Derfor skal flg. overholdes:

• MRSA smittede patienter skal transporteres som solokørsler (af hensyn til smitterisiko af 3 person med nedsat immunforsvar)
• God hygiejnepraksis beskytter chaufføren

4. Klar besked om god hygiejnepraksis - Patienter i cytostatikabehandling

Cytostatika er betegnelsen for en gruppe af lægemidler, der for det meste benyttes til behandling af kræftpatienter. I daglig tale benyttes kemoterapi for denne behandling.

Lægemidlet virker både på kræftceller og normale celler. Der kan være affaldsstoffer fra cytostatika i opkast, afføring, urin, blod og sved i op til 5 dage efter, at cytostatika er givet.

Såfremt de anbefalinger, der er givet under god hygiejnepraksis overholdes er du som chauffør også beskyttet i forhold til udsættelse for påvirkning fra cytostatika. Der gives derfor ingen særlig information om, at der skal transporteres en patient, der er i behandling med et cytostatika.

5. Klar besked om god hygiejnepraksis - Patienter i behandling med radioaktivt jod.

Stofskiftesygdomme er ofte lokaliseret til skjoldbruskirtlen på forsiden af halsen. Patienter får reguleret eller helbredt disse sygdomme gennem en ambulant behandling med radioaktivt jod, som sætter sig i kirtlen. I henhold til sundhedsstyrelsens regler kan patienter efter denne behandling under visse betingelser hjemsendes. I forbindelse med denne transport udgør patienten i sig selv en lille, men målelig strålingskilde.

Derfor skal flg. overholdes:

• Transporten udføres udelukkende af en mandlig chauffør. Dette skyldes, at det anbefales, at man ikke bliver gravid før et år efter at have været udsat for denne stråling, da det passerer igennem moderkagen
• Transporten er altid solokørsel
• Transporten må maksimal vare 1,5 time
• Patienten skal være placeret på bagsædet, i modsat side af chaufføren

Hvis sæde eller bil under transporten forurenes af patientens opkast, afføring, urin eller blod, foreligger der risiko for en (midlertidig) forurening af køretøjet.

Derfor skal flg. overholdes:

• Så vidt muligt afleveres patienten som forudsat. Herefter rettes opmærksomhed mod forureningen.
• Den hjemsendende afdeling kontaktes umiddelbart for bistand, både med hensyn til afrensning af bilen samt kontrolmåling.

Der udleveres skriftlig instruks til chaufføren, ved afhentning af patienten på sygehusafdelingen.

6. Klar besked om erhvervsbetinget virussmitte - Erhvervsbetinget virussmitte

Sundhedspersonalet bliver sjældent smittet gennem kontakt med krops- og vævsvæsker.

HIV, hepatitis B og hepatitis C virus kan smitte ved, at blod eller vævsvæske bringes ind i en anden persons blodbane. Da der dagligt på vores arbejdsplads udføres en lang række undersøgelser og indgreb, kan der være en mindre risiko for smitte.

Hvis du alligevel ved utilsigtede hændelser udsættes for mulig virussmitte med HIV, hepatitis B eller hepatitis C i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at blive undersøgt og behandlet på skadestuerne på Roskilde Sygehus og Køge Sygehus.

Undersøgelse og behandling betales af din arbejdsgiver.

7. Klar besked om erhvervsbetinget virussmitte - Hvordan kommer virus ind

• Stik- og skœreuheld
• Sprøjt i øjne
• Sprøjt på slimhinder
• Gennem sår og eksem

8. Klar besked om erhvervsbetinget virussmitte - Hvilke vævsvæsker kan være smitsomme

• Blod
• Alle vœsker der indeholder synligt blod
• Vœske fra hudblœrer
• Vœsker fra kroppens indre hulrum:
  eks. rygmarvsvœske, ledvœske, fostervand
• Vaginalsekret
• Sœd

9. Klar besked om erhvervsbetinget virussmitte - Vævsvæsker der ikke er smitsomme

(hvis de ikke indeholder synligt blod)

• Urin
• Afføring
• Opkast
• Spyt
• Tårer
• Luftvejssekret

10. Klar besked om erhvervsbetinget virussmitte - Hvor stor er risikoen for virussmitte

Risikoen er størst ved:

• Dybe stik, hvor der er synligt blod på kanylen eller instrumentet
• Blod og vævsvæsker fra patienter med sygdommen i udbrud (høj viruskoncentration)

HIV-smitte

• HIV-findes hos mindre end 0,1% af alle patienter.
• Smitteoverførsel med inficeret blod er kun sket i 0,3% af alle stikskader hvor vævsvæske fra kendt smittet indgik.
• Risikoen ved slimhindekontakt er endnu lavere, ca. 0,1%.
• Overførsel af smitte gennem intakt hud hos sundhedspersonalet er aldrig rapporteret.

Hepatitis B og C-smitte

• Risikoen for smitteoverførsel ved stikskader med hepatitis B inficeret blod er 6-30%.
• For hepatitis C er risikoen 2%.

11. Klar besked om erhvervsbetinget virussmitte - Når uheldet er sket

• Sår og hud, der har vœret udsat, vaskes med vand og sœbe
• Slimhinder skylles med vand
• Notér patientens data, hvis de kendes
• Henvend dig hurtigst muligt på skadestuen på Roskilde Sygehus eller Køge Sygehus

Nyere undersøgelser har vist, at anvendelse af antiseptiske midler i sår eller udklemning af vœske ikke mindsker smitterisikoen.

Hiv

Nyere undersøgelser viser, at 1 måneds anti- viral behandling igangsat inden for 4 timer efter at uheldet er sket, nedsœtter risikoen for hiv-smitte med 80%.

Behandlingen er dog ikke uden bivirkninger, så der skal foretages en risikovurdering i hvert enkelt tilfœlde, før behandlingen sœttes i gang.

Der er på nuvœrende tidspunkt ingen vaccine mod Hiv-smitte.

Hepatitis B

Vaccine mod hepatitis B efter stikuheld mindsker risikoen for smitteoverførsel eller giver et mildere sygdomsforløb.

Hepatitis C

Der er på nuvœrende tidspunkt ingen vacci- ne mod hepatitis C.

Hvad sker der i Skadestuen

Risikovurdering:

Lœgen i Skadestuen udfylder et risikoskema for at vurdere, om du kan være virussmittet, og om du skal have behandling.

Husk selv at få kopi af risikoskemaet og skadejournalen.

Indexpersonen
(hvorfra smitten måtte stamme)

Hvis der er risiko for, at du er smittet, og da kender smittekilden, skal skadestuelœgen tage kontakt med sundhedspersonale fra den afdeling, hvor indexpersonen hører til. Sundhedspersononalet kan bede indexpersonen om en blodprøve. Det betyder, at indexpersonen skal vœre identificeret og have givet samtykke til, at blodprøven tages.

Blodprøver:

Hvis du ønsker det, kan du få taget blodprøver (basisvœrdier).

Svarene på blodprøverne bliver sendt til din egen lœge og lœgerne på Klinisk Biokemisk Afdeling.

Hvis du ønsker at få foretaget Hiv-testen anonymt, skal du da henvende dig direkte på Klinisk Biokemisk Afdeling.

Behandlingen

er afhœngig af risikovurderingen.

Hiv

Behovet for antiviral behandling vil altid skulle vurderes af Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, som også varetager en eventuel behandling.

Hepatitis B

Hvis du ikke allerede er vaccineret, bliver du tilbudt vaccination. Husk at fortœlle, hvis du er gravid.

Hepatitis C

Der er ingen vaccine mod hepatitis C.

Hvad skal du selv gøre efter skadestuebesøget

Blodprøvesvarene går til din egen lœge, hvor du skal henvende dig der for at få svar og information om vaccination, behandling og kontrol. Din egen læge foretager også kontrolblodprøver (erhvervssmitte 4002) efter 3 og 6 måneder.

Du skal medbringe skadejournalen og risikoskemaet.

For medarbejdere i Roskilde Amts Sygehusvœsen

Opfølgende hepatitis B vaccinationer skal, for at blive betalt af sygehusvœsenet, foregå på medicinsk ambulatorium, Roskilde Sygehus (mandage 14-15) eller på gastromedicinsk afsnit M2, Køge Sygehus (fredage 8- 10). Henvendelse kræver ingen henvisning. Personale fra Psykiatrien, Roskilde skal hen- vende sig på Roskilde Sygehus.

For andre

Din arbejdsgiver betaler behandlingen.

Hvis blodprøvesvarene går til lœgerne på Klinisk Biokemisk Afdeling, skal du henvende dig der for at få svar og rådgivning om eventuelt videre forløb.

Husk at følge op på hepatitis B vaccinationen efter 1, 2 og 12 måneder.

Skadesanmeldelse

Du skal selv anmelde uheldet som arbejdsskade til din lokale arbejdsmiljøgruppe.

Du bør tale med arbejdsmiljøgruppen om, hvordan fremtidige uheld kan forebygges.

Smitte med hiv, hepatitis B og hepatitis C er optaget på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme.

12. Klar besked om erhvervsbetinget virussmitte - Du kan få flere oplysninger og vejledning

• Hos din egen lœge
• Din lokale arbejdsmiljøgruppe
• AIDS linien, tlf. nr. 33911114

Referencer

"Vœrd at vide om hiv og aids", Sundhedsstyrelsen 1997

"Vejledning for brugen af antiviral kemoprofylakse mod hivsmitte efter erhvervsbetinget eksposition" Sundhedsstyrelsen, 1998

"Vejledning om forebyggelse mod viral hepa- titis", Sundhedsstyrelsen, 2002

“At-vejledning C.0.14 AIDS og forbyggelse af HIV-infektion”, 2004.

At-vejledning C.0.15 “Arbejdsrelateret smitte- risiko ved Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE), 2005

Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk

Læs vejledning her.

Region Hovedstaden, Psyk.

Region Sjælland, Psyk.

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Nordjylland

Aalborg Universitetshospital Farsø
Aalborg Universitetshispital Hobro
Aalborg Universitetshospital Nord
Aalborg Universitetshospital Syd
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien v/ Syd
Brønderslev Sygehus
Frederikshavn Sygehus
Hjørring Sygehus
Sygehus Thy - Mors afsnit Thished
Skagen Sygehus

Region Syddanmark

Kolding Sygehus - Sygehusvej - ændret marts 2017
Kolding Sygehus - Information og Oversigt
Vejle Sygehus - opdateret marts 2017
Middelfart Sygehus
Fredericia Sygehus
OUH – Odense Universitets Hospital - ændret maj 2018 
OUH – Oversigt over kælder
Odense Psykiatrisk afdeling
Svendborg Sygehus - ændret juni 2018
Nyborg Sygehus
Sønderborg Sygehus - ændret oktober 2017
Aabenraa Sygehus - ændret oktober 2017
Esbjerg Sygehus - ændret september 2016
Tønder Sygehus - ændret oktober 2017
Grindsted Sygehus
Give Sygehus
Aarhus Universitetshospital - opdateret oktober 2016
Regionshospitalet Horsens - tilføjet oktober 2016

Patientbefordring

En stor del af Flextrafikken er kørsel inden for kørselsordningen "Den siddende patientbefordring". Som chauffører vil I derfor ofte møde køreordrer, der sender jer til sygehusene i regionen - og evt. også få kørsel med patienter udenfor Movias område, der er visiteret til kørsel til behandling eller undersøgelse på et sygehus.

Når der er tale om kunder, som også er patienter, kan der være større eller mindre udfordringer for jer, og  det er her jeres uddannelse og viden kommer jer til gode.

Der er flere områder, I vil have glæde af at have særligt kendskab til, og dem har vi listet op herunder:

• Befordring med iltflasker
  Skal man som chauffør transportere patienter som benytter sig af iltflasker under transporten o.l. er der en række gode råd du skal være opmærksom på, samt nogle forskellige regler vedrørende dette.

Er man under medicinsk behandling og skal i den sammenhæng som privatperson transporteres, er kørslen undtaget fra de fleste regler om vejtransport af farligt gods.
Det kunne f.eks. dreje sig om en patientbefordring, hvor en passager har et medicinsk behov for ilt, og hvor der derfor transporteres iltflasker sammen med patienten. En sådan transport kan finde sted, uden at de sædvanlige krav om f.eks. uddannelse af føreren og medbringelse af dokumenter, mærkning og sikkerhedsudstyr mm. skal være opfyldt. 

Der er dog krav om, at enhver, der er involveret i transporten, udviser forsigtighed og agtpågivenhed, så skade på liv, helbred, miljø og materielle værdier forebygges, og om, at enheder, der omfatter farligt gods, er forsvarligt stuvet og er fastgjort eller fastgjort, så disse ikke kan forskubbe under transporten.

Flextrafik har samlet en række gode råd som det anbefales at chaufførerne følger ved disse kørsler:

• Fastgør iltflasker, så de ikke kan forskubbe sig under normale transportforhold
• Placer ikke iltflasker i nærheden af varmekilder eller materiale, der kan forårsage gnistdannelse, da ilt kan accelerere en brand
• Placer ikke iltflasker mv., så de hindrer normal brug af døre
• Undgå at fylde brændstof på køretøjet, mens der på køretøjet anvendes iltflasker
• Hold vognen udluftet, når der anvendes iltflasker, således at luften i køretøjet ikke oxygenberiges. Åbn f.eks. et vindue lidt og/eller sæt ventilationssystemet til at trække frisk luft ind i køretøjet.
• Iltflasker må ikke medbringes i køretøjet, hvis de er beskadigede eller lækker. 

Vi opfordrer herudover også chaufførerne til at udvise almen forsigtighed og bruge sin sunde fornuft.

For en nærmere beskrivelse og flere god råd kan de læse mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Lovgivning Det fremgår af § 7 i Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 1223 af 30. oktober 2015. Dog skal § 2 og § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen overholdes.

• Ledsagere og hjælpemidler
  Er det i køreordren angivet, at patienten har ledsager og/eller hjælpemiddel med, skal der ved afhentning være en ledsager med og/eller det hjælpemiddel, der er angivet. Hvis der er afvigelser ift. køreordren, er det vigtigt, at du kontakter Trafikstyringen. Hjemturen kan derved bliver rettet til, så der ikke ledes forgæves efter hjælpemiddel eller ledsager, når patienten bliver hentet.
  
  Hvis patienten ikke er i stand til at klare sig selv på sygehuset, og turen ikke er bestilt med ledsager eller som servicerejse, skal du altid kontakte Trafikstyringen.
  Hvis køreordren angiver, at der ikke er ledsager med, er det vigtigt, at der ikke medtages en ledsager. Bl.a. fordi det kan give problemer på hjemturen.
• P-forhold
  Der skal som udgangspunkt kun standses/parkeres på de pladser, der er markeret med Flextrafik. Det er ikke tilladt for biler med Flextrafik-skilt at holde parkeret på handicappladser. Der er tit ombygning og ændrede p-forhold på flere sygehuse - hold dig orienteret her på siden under Nyhederne og i Værktøjskassen under Kort over sygehuse. Her vil vi også lægge midlertidige kort ind.
• Rygning
  Det er ikke tilladt at ryge, når du udfører kørsel for Flextrafik. Der er på sygehusene opstillet rygebokse, som kan benyttes af patienter og pårørende. Det er ikke tilladt for Flex-chauffører at benytte disse i arbejdstiden. Vi forventerl, at I overholder de forbud og henvisninger, der er opsat.
• Uheld i bilen
  Når man har med patienter at gøre, kan I komme ud for, at en patient bliver dårlig i bilen og evt. kaster op. Dette skal selvfølgelig gøres rent inden videre kørsel.
  Vi har oplevet, at der har været usikkerhed omkring, hvordan I skal forholde jer, hvis der er tale om opkast fra en kemopatient, men skulle uheldet være ude, må I gerne selv gøre rent efter patienten – det er ikke farligt (der er dog en undtagelse, hvis du er gravid). Se pjecen vedrørende kemo (link?). Kontakt altid Trafikstyringen for at få sat tid af til rengøring, hvis uheldet skulle være ude.
• Servicerejse
  Når køreordren angiver, at du kører en servicerejse (.SR), skal du altid følge patienten hen til den angivne adresse/afdeling. Der er målt op på sygehuset, hvor lang tid det tager at komme fra p-pladsen til afdelingen. Oplever du, at der er for kort tid, skal du kontakte Trafikstyringen. Der kan være tale om en fejl, der kræver ny opmåling, men der kan også være tale om en særligt dårligt gående patient.
• Chauffør som bindeled mellem patient og Flextrafik/kørselskontor
  Du er den person, som patienten har kontakt til under kørslen og på sin vej til afdelingen, hvis det er en servicerejse. Du kan også blive kontaktet af ventende patienter i venterum og forhaller. Vi opfordrer til, at du er behjælpelig, hvis du kan se, at patienter har brug for hjælp angående transport. Du er altid velkommen til at kontakte Trafikstyringen, hvis du har brug for at få hjælp til at håndtere en patient eller evt. en henvendelse fra sygehusets kørselskontor.
• God service
  God service handler ikke kun om kommunikation mellem dig og kunden, men i ligeså høj grad om hvordan brugeren oplever turen med dig. 

Skru ned for radioen, hvis kunden beder dig om det. Tal ikke i telefon eller anvend sms, når der er kunder i vognen - de bliver ofte nervøse, når du ikke har fokus på kørslen.

Overhold altid hastighedsbegrænsningen på vejnettet – tænk på, hvordan du kører mest skånsomt for dine passagerer, så de oplever en god og tryg rejse.

Følg altid kunden til og fra hjem/afd. – dette gælder dog ikke Flextur-kunder.

Ovennævnte er blot nogle eksempler på, hvordan du kan sørge for en god oplevelse for patienten ☺ 

Har du input til emnet, vil vi opfordre dig til at skrive en mail til operatorer@moviatrafik.dk.

Se oversigten her.

Læs om efteruddannelse på: www.efteruddannelse.dk